Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stærkt spil af Frederik Andersen i Anaheim-sejr

Frederik Andersen lagde ud med 25 redninger på 27 skud i NHLs playoff og gjorde sit til Anaheim Ducks' 4-2 sejr på hjemmebanen Honda Center over Winnipeg Jets.

I den totalt udsolgte hal var den danske målmands far, Ernst Andersen, som er målmandstræner på U20-landsholdet og selv tidligere landsholdsmålmand.

Første runde blev godkendt for danskerklubberne i slutspillet. Et døgn forinden havde Montreal Canadiens (Lars Eller) og New York Islanders (Frans Nielsen) også vundet, mens Vancouver Canucks (Jannik Hansen) tabte.

Winnipeg Jets førte 2-1 inden tredje periode, men Anaheim Ducks vendte billedet i de sidste 20 minutter med tre mål i en fysisk hård og tæt fight.

Corey Perry gjorde det til 2-2 og 3-2, og Ryan Getzlaf scorede til 4-2 i powerplay med tre minutter tilbage.

Med to mål og to assist blev Corey Perry kåret som kampens 1st Star.

»Det var en hård kamp fra første til sidste sekund. Vi har ikke spillet sådan en kamp i lang tid. Der var mange tacklinger. Jeg er sikker på, at mange spillere på begge hold kan mærke det i nat. Det var begyndelsen på potentielt syv kampe. Vi ved, hvad vi er oppe mod,« sagde Anaheim Ducks cheftræner, Bruce Boudreau.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.