Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stadionproblemer udsætter Celta Vigo-Real Madrid

Søndagens kamp mellem Celta Vigo og Real Madrid er udsat grundet sikkerhedsproblemer på stadion.

Celta. Kampen i den spanske liga mellem danskerklubben Celta Vigo og Real Madrid søndag er blevet udsat på grund af sikkerhedsproblemer på Balaidos, Celtas hjemmebane.

Det meddeler La Liga på sin hjemmeside.

Endnu vides det ikke, hvornår kampen i stedet skal spilles.

Balaidos er blevet ramt af skader efter et uvejr med kraftige vindstød, som har hærget den spanske region, hvor Celta hører til.

Ifølge flere medier er der blevet målt vinstød på helt op til 140 kilometer i timen, som blandt andet løftede tagkonstruktionen på stadionet.

Skaderne på Balaidos gør, at tilskuernes sikkerhed ikke kan garanteres, og derfor har ledelsen i La Liga, organisationen bag de professionelle spanske fodboldrækker, udsat kampen.

Celta og Real Madrid mødtes for nylig i kvartfinalen i den spanske pokalturnering, hvor Daniel Wass spillede en hovedrolle i Celtas overraskende triumf.

Efter at have vundet 2-1 på Bernabeu i Madrid, spillede holdene 2-2 i Celta, hvor Wass stod for scoringen til 2-1.

Pione Sisto og Andrew Hjulsager er ligeledes på kontrakt i Celta. Hjulsager skiftede fra Brøndby til den spanske klub i denne uge.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.