Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sportspsykolog giver Emil Larsen gode råd

Sportspsykolog Nikolaj Bonde Korsgaard giver sine bedste råd til, hvordan Emil Larsen vender sin OB-situation fra fiasko til succes.

Emil Larsen kom søndag i fokus nok engang, da han ikke valgte at takke fansene efter OBs 2-1-sejr ude over FC Nordsjælland. Han blev ellers modtaget godt af OB-tilhængerne, da han blev skiftet ind efter pausen i kølvandet på ytringen om, at fansene ikke kan lide ham, og han ikke kan lide dem.

Idyllen brast dog, da Emil Larsen efter slutfløjt gik direkte i omklædningsrummet uden at hilse på fansene sammen med resten af spillertruppen. Efterfølgende blev han fanget i en løgn af TV 3 Sport, da han påstod, at han aldrig hilser på fansene efter kampene og bare gjorde som sædvanligt. Men det modbeviste arkivbillederne hurtigt.

Det medførte et massivt mediefokus for anden gang på en uge, og det er nok ikke helt forkert at antage, at det ikke er nemt at være Emil Larsen for tiden. Selvforskyldt eller ej.

Men hvordan kommer OB-spilleren videre fra kattepinen? Efter kampen udtalte han, at han gerne ville til en større klub, men det vigtigste lige nu er at holde fokus på præstationerne i OB.

Det mener sportspsykolog Nikolaj Bonde Korsgaard, der pointerer, at Emil Larsen mest af alt skal passe på sig selv i øjeblikket. Korsgaard har rig erfaring med at arbejde med fodboldspillere og er tidligere mentaltræner i AGF.

»Han er under pres udefra og indefra. Han har det måske ikke super godt, og når man er i en svær situation, er det vigtigt, man tager vare på sig selv. Det er individuelt, hvordan man gør det. Men man skal sørge for at omgive sig med nogle mennesker, der vil dig det godt. Sørg for at passe din søvn, sørg for at lave nogle af de ting, du ved, der gør dig godt. Han har brug for at sikre noget overskud til sig selv,« lyder det fra Korsgaard.

Et af Korsgaards råd er, at Emil Larsen skal kigge mod andre fodboldspillere, der har været i samme situation, for at søge hjælp.

Én af dem, der har prøvet at have egne fans på nakken, er den tidligere FCK-spiller og nuværende tv-vært på DR Sporten, Peter Møller. Han pointerer, at han ikke selv aktivt rodede sig ud med fansene, som Emil Larsen har gjort, da det var fortiden hos rivalerne Brøndby, der fik FCK-fansene til at fare i flint. Møller har dog ét godt, simpelt råd til Larsen.

»Sørg for at lave en masse mål, så er den sag lukket. Fansene kan hurtigt vendes, men det kræver, at man præsterer inde på banen,« siger Møller.

Her er sportspsykolog Nikolaj Bonde Korsgaards fem råd til, hvordan Emil Larsen får gang i præstationerne i hans nuværende situation.

Tilgiv dig selv og andre»I situationer, hvor der har været konflikt, og hvor man selv sammen med andre måske har gjort og sagt ting, der har været hårde, er der en enormt forløsende effekt i det øjeblik, man tilgiver sig selv og andre. Det er et vigtigt skridt i forhold til at komme videre.«

Fokusér på ting, du selv kan styre»Når en situation synes mere eller mindre uden for egen kontrol, kan det give en god fornemmelse af handlekraft og kontrol, hvis man gør sig umage med ting, man selv kan påvirke og styre udbyttet af. Det kunne være fuldt fokus på det daglige træningspas.«

Tag imod hjælp og støtte»Kriser forværres ofte, når du lukker dig inde i dig selv og tror, at man skal kunne klare alting selv. Åbner man op for andre, kan man få støtte og konstruktiv sparring på sin situation. Tag både imod støtte fra familie og venner. Vær åben for muligheden for rådgivning af en kommunikationsekspert eller indspark fra klubbens mentaltræner og øvrige stab.«

Fokus på andres erfaringer»Hvad har andre gjort, som har været i samme situation? Hvordan har de konkret håndteret situationen? Selvfølgelig er der forskel fra person til person i forhold til, hvordan man takler udfordringer, men ofte kan du blive inspireret af andres strategier.«

Vær god ved dig selv»I en svær situation er det vigtigt at tage vare på dig selv. Pas søvnen, spis sundt og gør også ting, der er godt for humøret. Man kan måske ikke kontrollere en aktuel problematik fuldt ud, men sørg for, at din egen reaktion ikke forværrer tingenes tilstand.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.