Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sportsdomstol runder 42 ankesager fra russiske dopingsyndere

42 diskvalificerede og OL-udelukkede russiske atleter anker deres sager til Den Internationale Sportsdomstol.

Langrendsstjernen Alexander Legkov (i midten) er blandt de russiske atleter, som er blevet frataget sin OL-medalje fra 2014 og udelukket fra alle fremtidige olympiske lege. Scanpix/Kirill Kudryavtsev/arkiv
Langrendsstjernen Alexander Legkov (i midten) er blandt de russiske atleter, som er blevet frataget sin OL-medalje fra 2014 og udelukket fra alle fremtidige olympiske lege. Scanpix/Kirill Kudryavtsev/arkiv

Afsløringen af Ruslands dopingsnyd ved vinter-OL i Sotji i 2014 har sendt Den Internationale Sportsdomstol, CAS, på overarbejde.

Alle prøver fra russiske atleter fra legene på hjemmebane for snart fire år siden er blevet testet igen med nutidens forbedrede testmetoder. Det har ført til adskillige dopingdomme udstedt af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Men langt de fleste atleter har valgt at anke dommene til CAS, som er sportens øverste domstol.

CAS skriver i en pressemeddelelse, at man nu er oppe på 42 ankesager fra russiske atleter, som er blevet diskvalificeret fra legene i 2014 og frataget eventuelle medaljer. Derudover er de alle blevet udelukket fra OL på livstid.

For godt en måned siden havde sportsdomstolen 22 ankesager på bordet fra udelukkede russere.

Trods travlheden forventer CAS, at man når en afgørelse i samtlige sager med udgangen af januar - altså inden vinter-OL i Pyeongchang i februar.

Det har Rusland opfordret til, så eventuelt frifundne atleter kan nå at komme med til legene i Sydkorea.

OL i Pyeongchang indledes 9. februar.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.