Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sportsdirektør: Styrtet kan hæmme Contador i finalen

Søndag byder på en skrap stigning på tre kilometer op til mål, hvor lørdagens styrt kan hæmme Alberto Contador

Alberto Contador (th.) fik skrabet godt med hud af sin højre skulder ved styrtet på lørdagens åbningsetape i Tour de France. Reuters/Pool
Alberto Contador (th.) fik skrabet godt med hud af sin højre skulder ved styrtet på lørdagens åbningsetape i Tour de France. Reuters/Pool

Cherbourg-en-Cotentin. Den første bjergrige etape i Tour de France 2016 er på 5. etape, men allerede søndagens 2. etape byder på en skrap, lille forret til klassementsfolkene og de eksplosive bjergryttere.

Etapen til Cherbourg-en-Cotentin slutter med en stejl stigning på omkring tre kilometer op til mål, og en uopmærksom eller dårligt kørende klassementsrytter kan let tabe kostbare sekunder.

Derfor er det også med en smule bekymring, at Tinkoff-sportsdirektør Steven de Jongh ser frem mod etapen, efter at Alberto Contador styrtede og slog hele sin højre side voldsomt lørdag.

Spørgsmål: Kan Contadors styrt give ham problemer i finalen søndag?

- Det vil helt sikkert ikke hjælpe ham, så ja, hvis jeg skal svare specifikt på spørgsmålet, siger Steven de Jongh, der var hamrende ærgerlig over starten på Touren for sin spanske stjerne.

- Han har meget selvtillid, og det er godt, men det her er ikke en god start. Man har ikke lyst til at styrte i den første uge af Touren, lyder det fra hollænderen.

- Vi håber, at et par rolige dage kan læge det.

Det er tvivlsomt, om Contador får en rolig søndag, hvor flere af hans rivaler givetvis vil holde sig helt fremme i den hårde afslutning.

Hvis ikke spanieren er helt frisk efter sit styrt, kan det sagtens betyde tab af sekunder allerede på 2. etape.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.