Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spillere slås med mentale problemer i håndbold og fodbold

Ny undersøgelse viser, at der er mange spillere, som kæmper med mentale problemer i fodbold og håndbold.

Ny undersøgelse viser, at der er mange spillere, som kæmper med mentale problemer i fodbold og håndbold. Mads Øland, direktør i Spillerforeningen, ser med alvor på konklusionerne fra undersøgelsen. Scanpix/Keld Navntoft
Ny undersøgelse viser, at der er mange spillere, som kæmper med mentale problemer i fodbold og håndbold. Mads Øland, direktør i Spillerforeningen, ser med alvor på konklusionerne fra undersøgelsen. Scanpix/Keld Navntoft

København. Op mod hver femte fodboldspiller og hver fjerde håndboldspiller oplever symptomer på mentale problemer, viser ny undersøgelse fra Den Internationale Spillerforening Fifpro.

I samarbejde med blandt andet Spillerforeningen og Håndbold Spiller Foreningen har Fifpro undersøgt mentale forhold hos fodbold- og håndboldspillere i Danmark.

Undersøgelsen, der inkluderer både nuværende og tidligere spillere, viser, at op mod hver femte fodboldspiller i Danmark oplever symptomer på mentale problemer enten under eller efter deres karriere.

Inden for håndbold er det op mod hver fjerde spiller, der har symptomer på mentale problemer, hvilket potentielt giver sportsudøveren en dårligere trivsel i sporten og privat.

Det risikerer at begrænse spilleren i at præstere, lyder det i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

Danmark ligger lidt lavere end andre europæiske lande, men det er alligevel et tal, som skal tages seriøst. Det mener Fifpros medicinske chef, dr. Vincent Gouttebarge, der har stået for undersøgelsen.

- Ved sammenligning med professionelle fodboldspillere på tværs af Europa ser det ud til, at færre danske spillere beretter om mentale sundhedsproblemer sammenlignet med fodboldspillere fra Frankrig, Sverige, Norge og Finland.

- Resultatet er dog så højt, at man bør tage udfordringen om mentale problemer meget alvorligt, siger dr. Vincent Gouttebarge.

Mads Øland, direktør i Spillerforeningen, ser med alvor på konklusionerne fra undersøgelsen.

- Mentale problemer er en fælles udfordring i branchen, som vi skal tage seriøs og i fællesskab have fundet en løsning på.

- Det står højt på Spillerforeningens dagsorden at sikre medlemmernes fysiske og mentale velbefindende. Spillerforeningen henviser løbende medlemmer til professionel hjælp, siger Mads Øland.

Undersøgelsen peger på, at håndboldspillerne i Danmark ligger højere på bekymringer, angst og søvnproblemer end fodboldspillerne herhjemme.

- Vi kan konstatere, at håndboldspillere rapporterer en højere grad af symptomer på mentale problemer end fodboldspillere.

- Det er naturligvis et forhold, vi fortsat vil være meget opmærksomme på. Vores medlemmer skal have adgang til den fornødne professionelle support.

- De mange skader i håndbold, herunder i særlig grad hovedskader, kræver at alle parter retter den største opmærksomhed på spillernes mentale situation fra start i et skadesforløb og efter, siger Michael Sahl Hansen, direktør i Håndbold Spiller Foreningen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.