Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spanske hold kan se frem til videoteknologi i 2018

Ifølge præsidenten for de professionelle fodboldligaer i Spanien er videoassistance klar om halvandet år.

Lionel Messi og FC Barcelona blev snydt for et mål i udekampen mod Real Betis, men fra sommeren 2018 burde den slags episoder blive elimineret. Reuters/Jon Nazca
Lionel Messi og FC Barcelona blev snydt for et mål i udekampen mod Real Betis, men fra sommeren 2018 burde den slags episoder blive elimineret. Reuters/Jon Nazca

Madrid. Da FC Barcelona i weekenden måtte nøjes med 1-1 ude mod Real Betis, blev det spanske mesterhold snydt for et soleklart mål. Kampens dommere overså, at bolden var omkring en halv meter over stregen i Betis-målet.

Episoden førte til heftig debat omkring den manglende mållinjeteknologi i spansk fodbold, som man ellers har indført i eksempelvis Premier League.

Ifølge præsidenten for de professionelle fodboldligaer i Spanien, Javier Tebas, er løsningen på vej, men det bliver først om halvandet år.

- Vi har altid forsvaret brugen af teknologi i fodbold, og i dette tilfælde mener vi, at videoteknologi er det bedste alternativ, siger Tebas ifølge NTB.

- Vi er allerede i gang med at teste det. Jeg tror, det er klar til at tage i brug i begyndelsen af juli 2018.

Dermed vil det fortsat være et dommerskøn, om bolden er inde eller ej i resten af indeværende sæson samt i næste sæson.

Når videoteknologien indføres, vil dommerne kunne få hjælp fra de mange kameravinkler ved målet, som man også kender det fra ishockey.

I England benytter man mållinjeteknologien "Hawk-Eye", som er en computer, der kan beregne, om bolden er over målstregen.

Men den teknologi er for dyr i forhold til, hvor ofte man har brug for den, vurderer Javier Tebas. Han mener sagtens, at brugen af video kan anvendes i stedet for mållinjeteknologien.

Men indtil sommeren 2018 må de spanske klubber altså blot håbe, at dommerne har et skarpere syn, end det Alejandro Hernandez Hernandez og hans linjedommere viste i kampen mellem Betis og Barcelona.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.