Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spansk stjerne skaber debat med strittende langfinger

Flere spaniere har bidt mærke i, at catalonieren Gerard Pique viste langfingeren under Spaniens nationalhymne.

Gerard Pique er blevet genstand for kritik, efter at han strittede med langfingeren, da Spaniens nationalmelodi blev afspillet før tirsdagens opgør mod Kroatien ved EM. Reuters/Michael Dalder
Gerard Pique er blevet genstand for kritik, efter at han strittede med langfingeren, da Spaniens nationalmelodi blev afspillet før tirsdagens opgør mod Kroatien ved EM. Reuters/Michael Dalder

Paris. Den spanske landsholdsstjerne Gerard Pique er endnu en gang blevet et stort debatemne i Spanien.

I forbindelse med tirsdagens opgør mod Kroatien ved fodbold-EM beskyldes FC Barcelona-stjernen for at stritte med langfingeren, da tv-kameraet panorerede forbi ham under afspilningen af den spanske nationalhymne.

Den strittende langfinger, der kan tolkes som et skråt op-tegn, har fået ekstra meget opmærksomhed i spanske medier, da Gerard Pique længe har været en fortaler for catalansk uafhængighed af Spanien.

Den 29-årige Barcelona-stjerne afviser, at beskyldningerne har noget som helst på sig.

- Jeg krydsede mine fingre under nationalsangen.

- Vi bør holde op med at lede efter kontroverser på steder, hvor der ikke er nogen, og forsøge at vinde EM sammen, fortæller Pique på Twitter.

Spaniens landstræner, Vicente del Bosque, var synlig irriteret, da han blev spurgt til episoden efter tirsdagens opgør mod Kroatien, der endte med et spansk 1-2-nederlag efter en sen kroatisk scoring.

- Jeg er her for at tale om fodbold, sagde han.

Nederlaget til Kroatien betød, at Spanien måtte afgive førstepladsen i gruppe D til kroaterne. Spanien møder på mandag Italien i ottendedelsfinalen ved EM.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.