Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spansk hattrick sender Tottenham videre uden Eriksen

Christian Eriksen var bænket, da Tottenham slog Rochdale ud af FA Cuppen. Fernando Llorente scorede hattrick.

Fernando Llorente scorede tre gange på 12 minutter lige efter pausen. Scanpix/Glyn Kirk
Fernando Llorente scorede tre gange på 12 minutter lige efter pausen. Scanpix/Glyn Kirk

London. Tottenham er blandt de sidste otte klubber i denne sæsons FA Cup.

Det blev en realitet, da London-klubben onsdag slog Rochdale fra den tredjebedste række med 6-1 i omkampen i ottendedelsfinalen.

Rochdale fightede sig til 2-2 i den første kamp hjemme, og så måtte man til London for at afgøre sagerne, og her udstillede Tottenham klasseforskellen, der trods alt bør være - også selv om offensive stjerner som topscorer Harry Kane og Christian Eriksen fik en fridag på bænken.

I deres sted tog den spanske angriber Fernando Llorente spotlight på Wembley onsdag aften.

Således tog han sagen i egen hånd og vekslede med tre mål stillingen fra 1-1 til 4-1 i det første kvarter af anden halvleg.

Heung-Min Son havde bragt Tottenham foran midtvejs i første halvleg, men Stephen Humphrys udlignede efter en halv time.

Da Llorentes onemanshow var færdigt, fik Heung-Min Son lov til at score endnu en gang til 5-1 efter 65 minutter.

Kyle Walker-Peters lukkede og slukkede med 6-1-målet i dommerens tillægstid.

Dermed er Tottenham klar til kvartfinalen, hvor en udekamp mod Swansea venter 17. marts.

De øvrige kvartfinaler lyder: Manchester United-Brighton, Wigan-Southampton og Leicester-Chelsea.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.