Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spanierne overraskede Henrik Toft ved det afgørende mål

Spanien tog en timeout inden for de sidste 15 sekunder og fik sat et angreb op, der overraskede det danske forsvar, herunder Henrik Toft, så meget, at det lykkedes for Joan Cañellas at hamre bolden i mål.

Henrik Toft i minutterne efter det sviende nederlag til Spanien.
Henrik Toft i minutterne efter det sviende nederlag til Spanien.

Henrik Toft har kun set den afgørende episode en gang på video. Alt andet gør simpelthen for ondt. Cañellas' scoring sendte Danmark ud af medaljekampen ved VM i Qatar, og i bagklogskabens klare lys burde danskerne måske have håndteret de sidste sekunder på en anden måde.

Ved morgenens presseseance i Qatar hæftede Henrik Toft sig ved, at den kombination, der førte til spaniernes afgørende mål til 25-24, overraskede forsvaret.

»I deres timeout havde de tid til at sætte et godt angreb op, og det gjorde de på en flot måde, der samtidig kom lidt bag på os. Vi fik heller ikke tacklet, så godt som vi burde, og det er selvfølgelig en rigtig bitter følelse, vi så står med efterfølgende,« sagde Henrik Toft, der først faldt i søvn 4.30, fordi skuffelsen var så stor, til TV2 Sport.

Efter kampen var danskerne frustrerede over, at spanierne fik lov til at køre så lange angreb, som det var tilfældet, og den frustration plagede stadig Henrik Toft 12 timer efter nederlaget.

Det danske hold har torsdag morgen haft et evalueringsmøde for at lægge skuffelsen mod Spanien bag sig. Nu handler det om at vinde de to placeringskampe for at sikre den bedst mulige seedning til OL-kvalifikationen.

Og det er Henrik Toft klar til.

»Selvfølgelig var det ikke det, vi tænkte på lige efter kampen igår, men nu må vi lægge skuffelsen bag os og slutte af så godt som muligt her i Qatar. Vi går hundrede procent efter femtepladsen,« sagde Henrik Toft til TV2 Sport.

Danmark møder i morgen Slovenien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.