Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spanien fyrer landstræneren to dage før VM

Julen Lopetegui er færdig som landstræner, efter at han har takket ja til at overtage Real Madrid efter VM.

Julen Lopetegui er færdig som landstræner, efter at han har takket ja til at overtage Real Madrid efter VM. 
Julen Lopetegui er færdig som landstræner, efter at han har takket ja til at overtage Real Madrid efter VM. 

Blot to dage før Spaniens første VM-kamp har det spanske fodboldforbund leveret en regulær bombe.

Den succesfulde landstræner Julen Lopetegui er blevet fyret, dagen efter at han blev præsenteret som kommende træner for Real Madrid.

»Vi har besluttet at fyre landstræneren. Hvad vi har opnået ved at komme hertil, har han en stor del af æren for, og vi må takke ham og ønske ham held og lykke,« siger præsidenten for Det Spanske Fodboldforbund, Luis Rubiales, på et pressemøde.

Han oplyser, at fodboldforbundet først blev informeret om kontakten til Real Madrid, umiddelbart inden aftalen blev offentliggjort.

»Forhandlingerne fandt sted uden information til Det Spanske Fodboldforbund. Vi blev først informeret, fem minutter før pressemeddelelsen blev sendt ud.«

»Der er en måde, du skal opføre dig på. Julen har udført stærkt arbejde med holdet, men vi kan ikke acceptere, hvordan han har handlet i denne sag,« siger Luis Rubiales.

Det er endnu ikke afklaret, hvem der overtager holdet i de kommende ugers VM-kampe.

Spanien anses som en af favoritterne til at vinde VM, og forbundspræsidenten er overbevist om, at spillerne vil arbejde hårdt for succes på trods af den uventede udvikling.

»Jeg har talt med spillerne, og jeg kan garantere, at de sammen med den nye træner vil gøre alt, hvad de kan, for at bringe holdet så langt som muligt.«

»At vinde er meget vigtigt, og at have den bedste træner er meget vigtigt, men oven over alt står, at man skal opføre sig på den rette facon. Måske er det hårdt nu, men i sidste ende gør det os stærkere,« siger Rubiales.

Spanien spiller på fredag mod Portugal. Senere venter indledende gruppekampe mod Iran og Marokko.

Lopetegui blev spansk landstræner i 2016 og tabte ikke en eneste kamp i sine to år på posten.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.