Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spanien flopper mod Georgien i EM-generalprøve

Spanien har vundet EM de seneste to gange, men optakten til titelforsvaret fik en grim skramme tirsdag.

Jordi Alba, der lige har sparket til bolden på billedet, var indblandet i Georgiens mål tirsdag aften. Reuters/Javier Barbancho
Jordi Alba, der lige har sparket til bolden på billedet, var indblandet i Georgiens mål tirsdag aften. Reuters/Javier Barbancho

Getafe. Spaniens fodboldlandshold viste alt andet end EM-form, tre dage før slutrunden i Frankrig begynder.

Tirsdag aften tabte spanierne holdets sidste testkamp før slutrunden, da Georgien, verdensranglistens nummer 137, vandt kampen i Madrid-forstaden Getafe med 1-0.

Hjemmeholdet dominerede ellers i store dele af kampen, men holdet formåede ikke at kapitalisere af overtaget.

Tornike Okriashvili scorede kampens eneste mål efter 40 minutters spil, da han udnyttede en fejl fra venstrebacken Jordi Alba.

Et af spørgsmålene før EM-slutrunden har været, hvem der skal vogte Spaniens mål. Kampen står mellem Manchester Uniteds David de Gea og den rutinerede Porto-keeper Iker Casillas. Mod Georgien havde landstræner Vicente del Bosque satset på David de Gea.

Spanien tager hul på EM mandag med en kamp mod Tjekkiet. Derudover er de forsvarende europamestre i gruppe med Kroatien og Tyrkiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.