Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solid indsats sender Axelsen i kinesisk semifinale

Viktor Axelsen havde ingen problemer med Chou Tien Chen og møder useedet modstand i semifinalen.

Viktor Axelsen er klar til semifinalen i China Open. Scanpix/Toru Yamanaka
Viktor Axelsen er klar til semifinalen i China Open. Scanpix/Toru Yamanaka

Viktor Axelsen fortsætter kursen mod et topresultat i China Open.

Med endnu en sikker sejr, denne gang over femteseedede Chou Tien Chen, spillede den danske verdensmester sig fredag frem til semifinalen i den prestigefyldte turnering, der har status af Super Series Premier.

Den taiwanske modstander voldte kun Axelsen små problemer i indledningen, men da danskeren havde tilkæmpet sig overtaget, slap han det aldrig igen. Axelsen spillede solidt og vandt i to sæt med cifrene 21-17, 21-14.

Sejren i første sæt blev grundlagt af en flot stime på ni vundne bolde i træk, der vendte sættet på hovedet.

Taiwaneren havde ellers momentum og var foran med 15-11, men på få minutter havde Axelsen spillet sig frem til fem sætbolde ved stillingen 20-15. Danskeren udnyttede tredje sætbold og tog sættet med 21-17.

I andet sæt var der ingen tvivl om udfaldet. Axelsen tog styringen fra start mod en mere og mere modløs modstander.

Han bragte sig foran hele 18-8, inden Chen pyntede lidt på resultatet mod slutningen.

I semifinalen venter useedet modstand i form af overraskelsen Ng Ka Long Angus fra Hongkong. Han besejrede i kvartfinalen den tidligere verdensetter Lee Chong Wei i tre sæt.

I herredouble demonstrerede veteranerne Mathias Boe og Carsten Mogensen på ny, at de ikke har tænkt sig at overlade den danske trone til udfordrerne Mads Pieler Kolding og Mads Conrad-Petersen uden kamp.

Boe og Mogensen vandt den rent danske kvartfinale med 21-23, 23-21 og 21-19 efter en tæt kamp, der varede 80 minutter.

Ved stillingen 19-19 i afgørende sæt havde Kolding og Conrad ellers alle muligheder for at smashe sig til en matchbold.

Men Conrad misbrugte den store chance, og i stedet kunne andenseedede Boe og Mogensen indløse billet til semifinalen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.