Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solbakken vil have FCK igennem europæisk nåleøje

FC København-træner Ståle Solbakken er tre gange kikset med at få klubben videre fra forårets første knockoutkampe i Europa.

FC København-træner Ståle Solbakken er ved tre tidligere lejligheder ikke lykkedes med at få klubben videre fra forårets første knockoutkampe i Europa. Scanpix/Liselotte Sabroe
FC København-træner Ståle Solbakken er ved tre tidligere lejligheder ikke lykkedes med at få klubben videre fra forårets første knockoutkampe i Europa. Scanpix/Liselotte Sabroe

Aldrig før er FC København nået videre fra forårets første opgave i den europæiske knockoutfase. Tre gange tidligere er FCK røget ud af den første duel efter nytår.

FCK-træner Ståle Solbakken ledte også holdet i tre tidligere knockoutdueller mod henholdsvis Manchester City (Uefa Cuppens 16.-delsfinale i 2008/09), Marseille (Europa Leagues 16.-delsfinaler i 2009/10) og Chelsea (Champions Leagues ottendedelsfinale i 2010/11).

Torsdag gælder det returkampen hjemme mod bulgarske Ludogorets i Europa League.

FCK vandt den første kamp i Sofia med 2-1, og i tilfælde af samlet dansk sejr er københavnerne videre til turneringens ottendedelsfinaler.

Og Ståle Solbakken ser en eventuelt samlet sejr som en milepæl.

- Det er noget, vi stræber efter. De tre andre gange har det måske ikke været så realistisk. Nu er det mere realistisk.

- Med det udgangspunkt, vi har nu, vil det være en skuffelse, hvis vi ikke går videre, siger Solbakken.

- Forskellen var, at de hold, vi mødte dengang, var fra top-5-ligaer og midt i sæsonen. Det hold, vi møder nu, er midt i samme forberedelsesfase som os selv, siger Solbakken.

Nordmanden så tirsdag Manchester City besejre Monaco med 5-3 i Champions League. En sådan målrig kamp forventer han ikke torsdag. FCK har været gode til at holde buret rent på hjemmebane.

- Jeg er ikke overbevist om, at vi skal score. Vi har ikke sluppet så mange mål ind i Parken i Europa.

- Så det vil være dumt af mig at sige, vi skal score. Jeg tror ikke, det bliver en gentagelse af Manchester City-Monaco, siger Solbakken.

Han håber også på avancement for dansk fodbolds skyld.

- Det er vigtigt for alle i dansk fodbold, at vi fortsætter med at samle point. Det er positivt, hvis vi kan spille international fodbold så længe som muligt, siger Solbakken.

FCK-anfører Mathias "Zanka" Jørgensen mener, holdet bør kunne håndtere opgaven mod Ludogorets.

- Det er tæt på det maksimale, et dansk hold kan udrette. Hvis vi går videre, så er det super, og hvis ikke, så vil vi være skuffede i og med, at vi skaffede et fint resultat på udebane, siger anføreren.

- Jeg vil ikke kalde det en fiasko, hvis et dansk hold ryger ud på dette stadie i Europa. Danmark er ikke meget bedre end det her, siger han.

Kampen går i gang torsdag klokken 21.05.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.