Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solbakken: Stor nedtur hvis Danmark ikke kommer til VM

Ståle Solbakken peger på Christian Eriksen som den store forskel på Danmark og Irland før VM-playoffkampe.

Ståle Solbakken forventer, at Christian Eriksen kan gøre skade på Irland i de to VM-playoffkampe. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Ståle Solbakken forventer, at Christian Eriksen kan gøre skade på Irland i de to VM-playoffkampe. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Tottenham-stjernen Christian Eriksen kan meget vel blive den afgørende faktor, når Danmark lørdag og tirsdag dyster mod Irland om en plads ved næste års VM i Rusland.

Det vurderer FC København-træner Ståle Solbakken.

Nordmanden mener også, at danskerne vil være i stand til at håndtere de fysisk stærke irere.

»Ja, det tror jeg. Irland har spillet direkte med meget fysik, men nu skal de sikkert ændre lidt på det.«

»Den helt store forskel på de to hold kan blive Christian Eriksen, fordi han er så god lige nu. Han har været god på landsholdet, og han har været god i Premier League.«

»Der er ingen på banen, som er i nærheden af ham,« siger Ståle Solbakken til NTB.

FCK-træneren mener, at Christian Eriksen har strålet i de seneste landskampe i VM-kvalifikationen.

I oktober scorede Tottenham-stjernen de to mål, der sikrede Danmark en 1-0-sejr over Montenegro og senere 1-1 mod Rumænien i København.

»Eriksen er vant til at komme i situationer, hvor han kan gå forbi en mand og skyde på mål. Han har stået bag alle Danmarks mål og chancer i de seneste to kampe,« siger FCK-træneren.

»Det vil være en stor nedtur, hvis Danmark ikke klarer det,« siger Solbakken med hentydning til VM-slutrunden i Rusland.

Danmark og Irland mødes lørdag i København klokken 20.45. Tirsdag er der returkamp i Dublin.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.