Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solbakken ser positivt på skænderi mellem spillere

FC Københavns manager, Ståle Solbakken, er glad for sine spilleres engagement i en hård periode for holdet.

FC Københavns manager, Ståle Solbakken, er glad for sine spilleres engagement i en hård periode for holdet.
FC Københavns manager, Ståle Solbakken, er glad for sine spilleres engagement i en hård periode for holdet.

FC København vendte søndag eftermiddag 0-1 til en 5-1-sejr mod Lyngby på hjemmebane i Alka Superligaen og sikrede sig dermed tre tiltrængte point.

Men de forsvarende danske mestre er stadig generelt langt fra topholdene og langt fra de spillemæssige dominerede takter i sidste sæson.

Frustrationerne fik også frit løb, da FCK-spillerne gik til pausen med stillingen 0-0 i søndagens opgør mod Lyngby.

Forsvarsspilleren Michael Lüftner og midtbanespilleren Zeca skændtes således åbenlyst på vej til omklædningsrummet.

Manager Ståle Solbakken tager kontroversen som et godt signal.

»Zeca og Lüftner kom næsten op at slås på vej ud, og det kan jeg godt lide, for vi er ved at skabe et nyt hierarki, og nogle spillere er for flinke ved hinanden.«

»Det havde måske været smart at vente med det, til de var i tunnelen, men det var en frugtbar diskussion. Og det viser, at de har engagement og føler for det,« siger Solbakken om episoden.

FCK-manageren føler generelt, at spillerne har den rette indstilling trods modgangen.

»FCK er en forfærdelig klub at være i, når det går dårligt. Men det er godt for spillernes uddannelse.«

»Jeg lover dem europæisk fodbold, pokaler og en karriereplan. Jeg lover dem ikke dette (modgang, red), men det er måske det, som de har mest ud af.«

»Mange af dem er i chok over, hvor negativ stemningen er nu, men jeg opdager gode ting. En spiller som Pieros (angriberen Pieros Sotirou, red.) har allerede nu FCK i hjertet.«

»Han græder, når vi ikke vinder, og han er knust over, at vi er langt fra mesterskabet. Det bliver jeg glad for at se.«

Trods 5-1-sejren er Solbakken bevidst om, at der fortsat venter et stort stykke arbejde for københavnerne.

»Vi har ikke løst noget med denne sejr. Vi er i en lortesituation, og det bliver ved med at være en lortesituation i resten af sæsonen.«

»Lige gælder det om at komme i top-6, og så må vi se, om vi måske kan nå tredjepladsen,« siger Solbakken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.