Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solbakken henter sandsynligvis Cornelius-erstatning til sommer

DBU Pokalen i Telia Parken: FC København vs Esbjerg fB d. 16. april 2015 - Ståle Solbakken, cheftræner FC København
DBU Pokalen i Telia Parken: FC København vs Esbjerg fB d. 16. april 2015 - Ståle Solbakken, cheftræner FC København

FCK har angrebsproblemer med uskarpe angribere og fraværet af den langtidsskadede Andreas Cornelius. Det tvinger træner Ståle Solbakken på jagt efter en ny angriber til sommer.

Mandag aften blev Andreas Cornelius slemt skadet, da han brækkede anklen i kamp for FCK mod Silkeborg, hvilket sendte Cornelius på sidelinjen i minimum seks måneder.

Torsdag aften skulle afløserne så vise deres værd, da FCK var i aktion for første gang efter den skræmmende ankelskade til Cornelius. Men i pokalsemifinalen mod Esbjerg blev der skudt med løst krudt fra Cornelius-erstatingerne Steve de Ridder og Björn Sigurdarson, mens FCK-topscorer Nicolai Jørgensen heller ikke formåede at forbedre det 1-1 resultat, som Esbjerg kunne rejse hjem med inden returopgøret om to uger.

Netop Jørgensen kan være udset til at spille på toppen i stedet for Cornelius, men det ser ud til, at træner Ståle Solbakken må på jagt efter en erstatning.

»Det er ikke umuligt. Nu må vi se. Der er lang tid til sommerpausen. Det skete i mandags med Cornelius, vi har skullet forberede os til denne kamp, så jeg kan desværre ikke give dig fuldgode svar, andet end vi sandsynligvis må ud på markedet og hente en forward. Det er jeg ret sikker på,« siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Den skadede Cornelius nåede at score seks mål i Superligaen i år, mens Nicolai Jørgensen er oppe på syv sæsonstræffere. Til gengæld er måltørken stor hos reserverne. Belgiske Steve de Ridder fik sit første Superliga-mål i mandags mod Silkeborg efter 15 kampe, hvor også Björn Sigurdarson kom på tavlen for første gang i de fem Superliga-kampe, han har fået spilletid i.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.