Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solbakken fremhæver mental styrke efter femte sejr i træk

FCK er forårets hold efter fem sejre i træk, og træner Ståle Solbakken fremhæver holdets mentale styrke.

FC København-træner Ståle Solbakken jagter fortsat tredjepladsen i Superligaen. Scanpix/Claus Fisker
FC København-træner Ståle Solbakken jagter fortsat tredjepladsen i Superligaen. Scanpix/Claus Fisker

Søndag slog det detroniserede mesterhold FC København på udebane Silkeborg med 3-1 efter en kontrolleret og solid indsats.

FCK tager derfor om et par uger hul på Superligaens mesterskabsspil med en stime på fem sejre i træk bag sig.

I tabellen har FCK på fjerdepladsen seks point op til FC Nordsjælland på tredjepladsen, der giver en billet til playoffkampe om at komme med i Europa League-kvalifikationen.

Og tredjepladsen er FCK-træner Ståle Solbakkens primære fokus.

»Vi har fortsat ikke store chancer for at blive nummer tre, men de er da blevet lidt større nu. Det var en god runde for os,« siger Solbakken.

FCK er med 18 af 21 mulige point forårets hold i Superligaen, men det i sig selv tillægger Solbakken ikke den store værdi.

»Det betyder mere, at vi vinder kampene. Drengene er mentalt stærke, de træner godt, og stemningen og kulturen på holdet er god.«

»Vi kan ikke få de tabte point fra efteråret tilbage, men vi kan arbejde hårdt videre,« siger Solbakken og tilføjer om søndagens 3-1-sejr:

»Vi var rigtigt gode. Vi skabte mange chancer, og vi gik ikke i panik, da vi lidt uheldigt kom bagud. Eneste minus er, at vi brændte for mange chancer.«

Silkeborg-træner Peter Sørensen bukker sig i støvet for formstærke FCK.

»Vi spillede mod et bedre hold. Vi var inde i kampen og havde også en kæmpe chance ved 2-1, men FCK havde også flere store chancer undervejs.«

»Vi må anerkende, at vi spillede mod et bedre hold, der vandt fortjent,« siger Sørensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.