Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Solbakken: FCK skal få bronze for dansk fodbolds skyld

Ifølge FC København-træner Ståle Solbakken er det vigtigt for dansk fodbold, at FCK får bronze.

FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken, mener, at hans hold er bedre repræsentanter for Danmark i Europa end FC Nordsjælland. Scanpix/Mads Claus Rasmussen
FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken, mener, at hans hold er bedre repræsentanter for Danmark i Europa end FC Nordsjælland. Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Dansk fodbold vil i højere grad have gavn af, at FC København får mulighed for at spille europæisk fodbold til næste sæson, frem for at bronzerivalerne fra FC Nordsjælland gør det.

Det er meldingen fra FCK-træner Ståle Solbakken, efter hans hold mandag tog et stort skridt mod bronzemedaljerne, da det på hjemmebane vandt 2-1 over netop FC Nordsjælland i Alka Superligaen.

»Det er vældig vigtigt for dansk fodbold, at vi kvalificerer os til Europa. Vi har bevist, at vi kan vinde i Europa,« siger Ståle Solbakken og spørger:

»Hvor mange kampe har FC Nordsjælland nogensinde vundet i Europa?«

Kampen mellem bronzeaspiranterne blev afgjort i sidste øjeblik, da FCK-angriber Federico Santander i overtiden steg til vejrs og headede sit syvende sæsonmål i nettet til stor jubel hos hjemmeholdet og Ståle Solbakken.

Sejren betyder, at FCK nu har tre point op til FCN på tredjepladsen i rækken.

Mesterholdet har vundet seks ligakampe i træk, og pointmæssigt er FCK det stærkeste hold i Alka Superligaen i foråret.

Ståle Solbakken nyder pointhøsten og glæder sig over, at forspringet op til FCN er skrumpet markant.

»Det er ikke nemt at være FCN nu. Nu er der pres på dem,« siger Ståle Solbakken.

»Både FCK og FCN kan ende med at tage bronzen, men kun ét af holdene har en historik i Europa, og den kæmper vi for,« siger Ståle Solbakken.

FCK-profilen Viktor Fischer mener, at holdet har momentum i mesterskabsspillet, og det kan bære holdet langt.

»Vi skal blive ved med at jagte, og det er vi åbenbart ikke så dårlige til,« siger Viktor Fischer.

»Vi skal holde hovedet koldt og spille lige så godt i næste uge, som vi gjorde mod FCN,« siger Viktor Fischer, der flot lagde op til Rasmus Falks udligningsmål.

FCK har med sejren 47 point for 27 kampe.

Næste kamp er mandag den 9. april ude mod FC Midtjylland.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.