Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Kjeldsen holder ved i Californien

Den danske golfstjerne har stadig mulighed for at nå finalerunden i Career Builder Challenge.

Kjeldsen har denne sæson valgt at prøve lykken på PGA Touren. Danmarks bedste golfspiller har dog haft svært ved at ramme sidste års storform. Scanpix/Sean M. Haffey
Kjeldsen har denne sæson valgt at prøve lykken på PGA Touren. Danmarks bedste golfspiller har dog haft svært ved at ramme sidste års storform. Scanpix/Sean M. Haffey

La Quinta. Golfspilleren Søren Kjeldsen spillede endnu en runde på det jævne ved Career Builder Challenge i La Quinta, Californien.

Han klarede de 18 huller i 71 slag. Det er et slag under banens par.

Søren Kjeldsen ligger dermed som en delt nummer 92 efter to runder.

Kjeldsen formåede at lave birdies på 9., 10., og 11. hul, og lå en overgang tre slag under par. Men de tre birdies på stribe blev fulgt op med bogeys på 15. og 17. hul, og så endte det med en score på 71 slag. Samme score som på første runde.

Typisk plejer man at have en cutgrænse efter de første 36 spillede huller, men ved turneringen i Californien er det først efter 54 huller, at de bedste spillere går til finalerunden.

Det betyder, at Kjeldsen stadig har en mulighed for at kravle op i tabellen og nå blandt de bedste.

Der er dog langt op til de forreste. Helt i front ligger amerikanske Hudson Swafford i 14 slag under par. Swafford har spillet to runder i 65 slag.

Mest opsigtsvækkende er det, at den amerikanske golflegende Phil Mickelson ser ud til at have ramt storformen efter to operationer for sportsbrok, der har holdt ham fra golfbanen de sidste tre måneder.

Mickelson gik anden runde i 66 slag. Det sender ham samlet set ti slag under par på en delt sjetteplads.

Det er Søren Kjeldsens anden turnering på den amerikanske PGA Tour i denne sæson.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.