Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Søren Kjeldsen åbner beskedent i Florida

Den danske golfspiller gik første runde af Honda Classic i banens par og er placeret langt nede i feltet.

Søren Kjeldsen slider for at finde formen på PGA Touren. Scanpix/Robert Laberge
Søren Kjeldsen slider for at finde formen på PGA Touren. Scanpix/Robert Laberge

Golfspilleren Søren Kjeldsen gør små fremskridt, men kæmper fortsat med at ramme topformen på PGA Touren.

I første runde af Honda Classic i Florida blev danskeren noteret for 70 slag svarende til banens par. Det placerer ham på en beskeden 63.-plads, som han deler med 20 andre spillere.

Det er dog en forbedring i forhold til sidste uges skuffende åbning på Genesis Open, hvor Kjeldsen indledte i tre slag over par og stort set spillede sig selv ud af turneringen allerede i første runde.

Trods fremskridtet må den 41-årige nordjyde dog ærgre sig over, at han ikke formåede at følge op på en fremragende start på banen i Palm Beach Gardens, hvor han leverede tre birdies på de første fem huller.

Efter halvdelen af runden var han to slag under par, men "på vejen hjem" gik det knapt så glat. To bogeys ødelagde noget af helhedsindtrykket, og Kjeldsen måtte alt i alt nøjes med en runde i par.

Selv om man altså skal et stykke ned ad resultatlisten for finde Kjeldsens navn, har han trods alt pæne muligheder for at spille sig ind i weekendens finalerunder.

Det vil i givet fald være første gang i år, efter fire turneringer hvor Kjeldsen ikke har formået at klare cuttet.

De to amerikanere Cody Gribble og Wesley Bryan har lagt sig i spidsen efter en første runde i seks slag under par.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.