Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sønderjyske nedlagde rekonstruerede FC Nordsjælland

Sønderjyske vendte 0-1 til 2-1 i søndagens hjemmekamp i Superligaen.

Efter tre sejre på stribe som afslutning på efterårssæsonen i Alka Superligaen åbnede FC Nordsjælland søndag foråret med et nederlag til Sønderjyske.

FCN kom ellers foran 1-0, men tabte 1-2 efter to Sønderjyske-scoringer i anden halvleg.

Resultatet betyder, at FCN på tredjepladsen kan miste yderligere terræn til nummer to, Brøndby, som senere søndag møder Lyngby.

Hos FC Nordsjælland manglede den rekonstruerede offensiv bid, og fraværet af den solgte topscorer Emiliano Marcondes var tydeligt. Samtidig var defensiven skrøbelig som i efteråret.

FCN har stadig lukket klart flest mål ind af alle hold i top-6.

Det udnyttede Sønderjyske til igen at vise god styrke efter dødbolde og på høje indlæg.

I FCN-angrebet fik blot 17-årige Mikkel Damsgaard chancen fra start i sin blot anden Superligakamp.

På midten lå 19-årige Emil Damgaard, som havde én registreret superligakamp bag sig og vendte tilbage efter halvandets skadespause, og i forsvaret fik nyindkøbte 21-årige Ulrik Yttergård Jenssen sin Superliga-debut.

De tre gjorde det alle fint nok i første halvleg, hvor Mikkel Damsgaard dog først for alvor trådte ind på scenen, da han i overtiden af halvlegen fremprovokerede et selvmål til 1-0 med et skarpt indlæg. Sønderjyskes Jeppe Simonsen scorede det under pres fra en FCN-spiller.

Forinden var gået en halvleg med et par gode muligheder i hver ende og en tur tilbage i omklædningsrummet for alle spillerne.

20 minutter inde i kampen blev den ene linjevogter ramt af en skade, og hans afløser skulle lige varme op, før kampen kunne fortsætte. Imens blev de øvrige aktører sendt ind i varmen.

En anden spektakulær situation var Sønderjyske-forsvarer Kees Luijckx' blændende skud fra egen banehalvdel.

Han var tæt på at overliste FCN-keeper Runar Alex Runarsson, men måtte se bolden svæve forbi mål.

Også i anden halvleg viste Kees Luijckx farlighed, og i det 55. minut udlignede han til 1-1 efter et kort indkast og efterfølgende indlæg fra nytiltrådte Simon Kroon.

Målet var Kees Luijckx' sjette ligascoring i sæsonen, hvilket gør ham til klubbens topscorer.

Værdigheden deler han med Christian "Greko" Jakobsen, som scorede 2-1-målet med indersiden i det 64. minut, da Runar Alex Runarsson gik skævt af et indlæg efter en dødbold.

Dermed fik Sønderjyske brudt stimen af nederlag efter to i træk som afslutning på efterårssæsonen og øjner stadig håb for at nå en top-6-placering.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.