Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sønderjyske henter venstreback hos BSV

Kasper Olsen har fået en kontrakt med Sønderjyske, der løber frem til sommeren 2020.

Kasper Olsen skifter fra BSV til Sønderjyske.
Kasper Olsen skifter fra BSV til Sønderjyske.

Tirsdag kom det frem, at håndboldspilleren Kasper Olsen stoppede i Bjerringbro-Silkeborg (BSV) med omgående virkning.

Afskeden skyldtes ifølge BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen, at venstrebacken havde fået "et kanontilbud" fra en anden klub, og at BSV derfor lod ham gå et halvt år før kontraktudløb.

Onsdag blev det så officielt, at Sønderjyske bliver Kasper Olsens kommende klub.

- Vi er ganske enkelt plaget af skader lige nu, og vel at mærke skader på flere profiler, som vil være ude i flere uger (blandt andre bagspillerne Mattias Thynell og Simon Kristiansen, red.).

- Vi har derfor følt, at vi skulle agere nu, og dejligt at det er lykkedes at hente Kasper Olsen med omgående virkning, siger Sønderjyskes sportsdirektør, Simon Hajdu Lindhardt, i en pressemeddelelse.

Kontrakten med backen løber frem til sommeren 2020.

- Hans primære kompetencer er mand-mand spillet og at vinde dueller, og det er en kompetence, som er en mangelvare lige nu i vores trup. Han bliver en dygtig angrebsprofil og en vigtig del af holdets stab af bagspillere.

- Det er også vigtigt at understrege, at der med signingen af Kasper Olsen ikke er tale om en kortsigtet løsning. Han vil få en stor rolle hos os, hvilket man også kan se af løbetiden på kontrakten, siger Simon Hajdu Lindhardt.

Sønderjyske er tredjesidst i 888 Ligaen med fem point for otte kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.