Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sønderjyske henter østrigsk forsvarsspiller

DM-sølvvinderne har skrevet en toårig kontrakt med østrigeren Matthias Maak. Han skal forstærke forsvaret.

Sølvmedaljevinderne fra Sønderjyske har forstærket sig med en østrigsk forsvarsspiller. Han skal bidrage til at styrke det sammenhold, som er vigtigt i Sønderjyske. Scanpix/Per Kjærbye
Sølvmedaljevinderne fra Sønderjyske har forstærket sig med en østrigsk forsvarsspiller. Han skal bidrage til at styrke det sammenhold, som er vigtigt i Sønderjyske. Scanpix/Per Kjærbye

Østrigeren Matthias Maak skal forstærke Sønderjyskes DM-sølvvindere i den kommende sæson i Superligaen.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

Den 24-årige back har skrevet under på en kontrakt, som gælder for to år og indeholder en option på yderligere et år.

Den 191 centimeter høje Matthias Maak kommer fra den østrigske ligaklub SV Grödig, hvor han har været viceanfører. Han er desuden tidligere noteret for kampe på Østrigs U21-landshold.

- Med afgangen fra Søren Mussmann og den uafklarede situation med skadede Kees Luijckx, måtte vi selvfølgelig handle, siger Sønderjyskes sportschef, Hans Jørgen Haysen.

Sportschefen oplyser, at Sønderjyske også har set på, hvad Matthias Maak kan levere uden for græsset. Klubben har nemlig fået gode tilbagemeldinger på østrigerens menneskelige egenskaber. Et område, som man vægter højt i Sønderjyske.

- Det er vores fantastiske omklædningsrum, som har været en væsentlig årsag til de flotte sportslige resultater i den forgangne sæson. Derfor er det altafgørende, at vi henter spillere ind, som kan se sig selv i klubben og kan identificere sig med vores værdier, siger Hans Jørgen Haysen.

Sønderjyske oplyser endvidere, at klubben vil offentliggøre endnu et spillerkøb i nær fremtid.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.