Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sønderjyske henter Niki Zimling hjem fra Tyskland

32-årige Niki Zimling skal i de kommende to sæsoner spille for Sønderjyske i Superligaen.

32-årige Niki Zimling skal i de kommende to sæsoner spille for Sønderjyske i Superligaen. AFP PHOTO / DANIEL ROLAND
32-årige Niki Zimling skal i de kommende to sæsoner spille for Sønderjyske i Superligaen. AFP PHOTO / DANIEL ROLAND

Sønderjyske har sikret sig den tidligere landsholdsspiller Niki Zimling forud for den kommende sæson i Alka Superligaen.

32-årige Zimling er hentet i den tyske bundesligaklub Mainz på en toårig aftale.

Zimling har de senere år døjet med skader, og det er mere end tre år siden, at midtbanespilleren senest optrådte på det danske landshold.

Sønderjyske sportschef, Hans Jørgen Haysen, har alligevel valgt at satse på Zimling.

»Han har været udfordret af skadesproblemer, som flere gange har sat ham tilbage. Men hver gang har han med stor vilje og selvdisciplin kæmpet sig tilbage på banen igen. «

»Han har været skadefri i de seneste seks måneder, og det er vigtigt, da vi først og fremmest skal bruge ham på banen,« siger sportschefen i en pressemeddelelse.

Niki Zimling var en fast del af landsholdet under EM i Polen og Ukraine i 2012. Skader betød, at han faldt ud af holdet i den mislykkede kvalifikation til VM i Brasilien to år senere.

Ud over Mainz har Zimling i udlandet spillet for Udinese, Club Brugge og Ajax Amsterdam.

Sønderjyske har ledt efter en forstærkning til den defensive midtbane, hvor Nicolaj Madsen er væk. Derudover er finske Sakari Mattila ukampdygtig på grund af en skade.

Ud over Zimling har Sønderjyske forud for den kommende sæson fået tilgang af Emil Scheel, Stefan Gartenmann, Rasmus Vinderslev, Sebastian Mielitz og Mads Hvilsom.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.