Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sølvvinderen Gentofte holder på finske ishockeyprofiler

Det er lykkedes Gentofte Stars at holde på stammen af udlændinge, der førte klubben til sølv i sidste sæson.

Teemu Virtala er én af de finske profiler, der har valgt at fortsætte hos Gentofte Stars. Scanpix/Jan Korsgaard/arkiv
Teemu Virtala er én af de finske profiler, der har valgt at fortsætte hos Gentofte Stars. Scanpix/Jan Korsgaard/arkiv

Gentofte Stars chokerede i sidste sæson ved at nå helt frem til finalen om det danske ishockeymesterskab, og nu er klubben i fuld gang med at lægge fundamentet til endnu en successæson.

Mandag har klubben forlænget kontrakten med den finske center Joonas Riekkinen, der kom til Gentofte før sidste sæson og viste sig som en stabil målskytte og oplægger.

37 point i 45 kampe i grundspillet blev fulgt op af 12 point i 16 slutspilsopgør af en spiller, der også har fået stor ros for sin professionelle attitude af træner Karsten Arvidsen.

Det er ellers kutyme, at udlændinge med succes i Danmark ser sig om efter en klub i mere pengestærke ligaer, men det er lykkedes Arvidsen at få nye aftaler med fem af sidste sæsons finske profiler.

Ud over Riekkinen drejer det sig om de målfarlige brødre Marko og Teemu Virtala, backen Marlo Koponen og den stærke målmand Teemu Seppänen.

Amerikaneren Jeff Terminesi er også klar til en ny tørn i klubben, som dermed går ind til næste sæson med en solid stamme af bærende spillere, der kender klubben og konceptet.

Den stamme var en stor del af årsagen til, at Gentofte sidste sæson nåede slutspillet for første gang i 20 år.

Efterfølgende lykkedes det meget overraskende at slå grundspillets nummer et og to, Aalborg og Odense, ud, inden holdet tabte 1-4 i finaleserien til Esbjerg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.