Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Smartere end tilladt? Hvor taktisk eller konservativ har man lov at være?

I sidste weekend fandt The Players Championship sted på Sawgrass i Ponte Vedra Beach i Florida. Den såkaldt femte major, der råder over en af golfsportens største præmiepuljer og er et højdepunkt på PGA Touren, blev vundet af den kun 21-årige Kim Si-woo. Sydkoreaneren blev dermed den yngste vinder i turneringens 44-årige historie.

Engelske Ian Poulter gestikulerer efter at have puttet for 17. gang i The Players Championship i weekenden. Han endte som nummer to, men på en taktisk og kedsommeligt rutinepræget baggrund. Poulter kunne have løbet med sejren, hvis han havde turdet satse hele butikken, lyder kritikken.
Engelske Ian Poulter gestikulerer efter at have puttet for 17. gang i The Players Championship i weekenden. Han endte som nummer to, men på en taktisk og kedsommeligt rutinepræget baggrund. Poulter kunne have løbet med sejren, hvis han havde turdet satse hele butikken, lyder kritikken.

Men efterfølgende var det alligevel manden, der sluttede på andenpladsen, engelske Ian Poulter, som tiltrak sig mest opmærksomhed. For var overraskelsen Poulter gået helhjertet efter sejren? Nej, mente Golf Channels ofte indiskrete kommentator Brandel Chamblee, der langede ud efter englænderens spil på sidste dags 17. hul.

»Et fint slag, der hverken kostede ham penge eller verdensranglistepoint. Men han spillede helt oplagt ikke for at vinde – og han endte med ikke at vinde,« sagde Chamblee i programmet Live from the Players søndag aften. Chamblee tøvede heller ikke med at kalde samme spillers slag på 16. hul for dagens værste.

Over for pressen og på Twitter forsvarede Poulter sit spil. Han havde forsøgt, men han havde ikke kunnet holde niveau oven på en stressende weekend.

Ingen talte om matchfixing. Dertil er de bedste golfspilleres indtjening alt for stor. Kim Si-woo indkasserede 1,9 millioner dollar for sin sejr, Poulter sikrede sig næsten en million dollar. Spørgsmålet var snarere, hvor taktisk eller konservativ man har lov at være. Polemikken ajourførte en ældgammel sportsfilosofisk konflikt, der er større end både Poulter, Chamblee og The Players, og som vi ser udspille sig i alle idrætsgrene.

Burde Poulter have jagtet sejren, eller var det fornuftigt af ham ikke at satse hele butikken med fare for at miste alting? Svaret afhænger af øjnene, der ser. En fløj vil hævde, at Poulter faktisk havde en reel mulighed for at true den uerfarne Kim. En anden fløj vil minde os om, at englænderens fremtid på PGA Touren stod på spil.

41-årige Poulter har gennem længere tid været i fare for at miste sit PGA Tour-kort på grund af dårlige resultater og en fodskade. Andenpladsen på Sawgrass reddede hans sæson, løftede ham fra en position som nummer 197 til en 80.-plads på verdensranglisten og sikrede ham efter alt at dømme en sæson mere i det fineste selskab.

Tilskyndelsen til at gå efter den ultimative pris var kort og godt ikke stor nok for Poulter.

Det samme kan man med rette sige om fodboldklubben Manchester United i denne sæson. Tidligt på foråret stod det klart, at Premier League-titlen var en umulig drøm, og i snart en måned har også en placering i topfire virket urealistisk. Scenariet har fået den engelske storklub til at satse fuldtonet på Europa League, hvor vinderen tildeles en plads i næste sæsons udgave af den lukrative Champions League.

Den skarpe prioritering har medført, at José Mourinhos mandskab har »solgt« flere ligakampe. Portugiseren har sparet flere af sine bedste spillere i Premier League for at kunne stille det stærkest mulige hold i Europa League. Den snedige plan er gået glimrende indtil nu. I Europa League-semifinalen besejrede englænderne spanske Celta Vigo, der i øvrigt har fulgt samme internationale strategi og derfor efterhånden er gledet ned i La Ligas kedelige halvdel. I næste uge er Manchester United favorit i finalen mod hollandske Ajax.

Poulter og Mourinho udfordrer vores forestilling om elitesportsmanden, der brændende ønsker at vinde hver eneste gang – og for enhver pris. Ingen af dem holder af at tabe, men begge har de erkendt, at lidt taktisk snilde kan give dem bedre muligheder på langt sigt. Hvad de gør, er ikke ulovligt og kan højst kritiseres æstetisk eller moralsk.

Man kan hævde, at prioriteringerne giver modstanderne forskellige forudsætninger. Havde Kim vundet, hvis Poulter virkelig var gået efter sejren? Ville Arsenal tidligere på måneden have været i stand til at besejre Manchester United, hvis Mourinho havde valgt sine bedste folk? Den enes taktiske overvejelser har vist sig at være den andens brød (og dermed i teorien en tredje parts død).

Desuden kan man kritisere den taktisk bundne sportsudøver for at mangle mod.

I »In Praise of Athletic Beauty« (2006) trækker Hans Ulrich Gumbrecht en linje fra Romerrigets gladiatorkampe til vore dages topsport. Litteraturprofessoren beskriver den opmærksomhed, publikum gav den faldende kæmper, som i døden ofte overstrålede sejrherren. I dette sandhedens øjeblik blev den slagne den egentlige helt, fordi han stod tilbage som »symbolet på den mentale styrke, der kræves for at kunne armere menneskets skrøbelige fysik«, skriver Gumbrecht.

Det er derfor, vi elsker cykelsportens klatrer, som sætter alt på ét bræt på selv de stejleste tinder: Enten vinder han en historisk sejr, eller også taber han løbet og i sidste ende måske sig selv. Det var derfor, vi jublede, da Marco Pantani vandt Tour de France og ærgredes over Miguel Indurains maskinelle regime. Vi gider hverken den feje, taktiske eller kedelige sportsmand. Vi vil have lov at tabe underkæben.

Men i vores hunger efter helte glemmer vi, at professionel sport også altid er big business og ordinært arbejde.

Poulters job er at spille golf. Mourinhos job er at træne fodboldspillere. Den ene sikrede sig et år mere på PGA Touren ved at spille konservativt på et par af de afsluttende huller. Den anden kan forvandle en middelmådig sæson til en succes, hvis hans hold vinder onsdagens Europa League-finale i Stockholm. Det er ikke frygtløst, men det er smart.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.