Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slidt Nadal trækker sig fra græsopvarmning i Queen's

French Open-vinderen Rafael Nadal har trukket sig fra græsturneringen i Queen's, som spilles i næste uge.

Rafael Nadal vandt søndag French Open for tiende gang i karrieren, men en hård grussæson har også tæret på spanieren. Scanpix/Gabriel Bouys
Rafael Nadal vandt søndag French Open for tiende gang i karrieren, men en hård grussæson har også tæret på spanieren. Scanpix/Gabriel Bouys

London. Søndag afsluttede den spanske tennisstjerne Rafael Nadal en tæt på perfekt grussæson med at vinde sin tiende French Open-titel på Roland Garros.

Dermed bør han tage uanede mængder af selvtillid med ind i græssæsonen frem mod Wimbledon i starten af juli. Men Nadal tager også træthed fra en hård grussæson med sig.

Fire turneringssejre i de fem seneste turneringer har krævet sin pris. Nadal er slidt, og det har afstedkommet et afbud til græsturneringen i Queen's, som begynder i næste uge.

- Jeg håbede, at jeg kunne tage et par fridage og så være klar, men jeg er blevet 31 år, skriver spanieren på Facebook.

- Så efter en lang grussæson og alle følelserne på Roland Garros, og efter at have snakket med mit hold omkring mig samt læger, har jeg besluttet, at min krop har brug for hvile, hvis jeg skal være klar til Wimbledon.

Grus er klart Nadals favoritunderlag, men han har også to gange tidligere vundet Wimbledon samt været i yderligere tre finaler.

- Jeg er ked af beslutningen, for jeg elsker Queen's. Jeg vandt turneringen i 2008, og hver gang jeg nåede finalen i Wimbledon, var det efter at have spillet Queen's, skriver spanieren.

Nadal var senest i Wimbledon-finalen i 2011, hvor han tabte til Novak Djokovic.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.