Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slagen Simeone har ikke opgivet CL-finale trods lussing

Atlético Madrid tabte 0-3 til Real Madrid, men holdets træner tror stadig på, at finalepladsen er realistisk.

Atlético Madrid-træner Diego Simeone så sit hold levere en tam indsats i den første Champions League-semifinale mod Real Madrid. Scanpix/Gerard Julien
Atlético Madrid-træner Diego Simeone så sit hold levere en tam indsats i den første Champions League-semifinale mod Real Madrid. Scanpix/Gerard Julien

Madrid. Atlético Madrid var på jagt efter tiltrængt Champions League-revanche mod Real Madrid tirsdag aften på Bernabeu, men gæsterne havde glemt at tage våben med på jagt.

Et komplet ufarligt Atlético-hold formåede ikke at sende en eneste afslutning inden for målrammen, mens Cristiano Ronaldo med et hattrick formentlig punkterede spændingen om, hvem der snupper finalepladsen.

Men Atlético-træner Diego Simeone har ikke afskrevet chancen for at komme i den tredje finale på fire år.

- Fodbold er et fantastisk spil, og alt kan ske. Jeg tror stadig, vi har en chance for at gå videre, siger Simeone efter kampen til uefa.com.

Han erkender dog, at 0-3-nederlaget på Bernabeu var en slem bet.

- Det er meget, meget hårdt, men sådan er fodbold. Den slags ting kan ske. Men vi kommer til at kæmpe til den bitre ende, indtil den sidste fløjte har lydt i det andet opgør, lyder det fra Atlético-træneren.

Hans spillere burde ellers være revanchelystne mod netop lokalrivalerne fra Madrid, som de seneste tre år har slukket Atléticos Champions League-drømme - to af gangene i finalen efter dramatiske afgørelser.

Men gnisten og den sædvanlige offervilje var væk hos Simeones hold, som blev overmatchet gennem det meste af kampen.

- De var bedre end os, og vi er nødt til at lykønske dem. De udnyttede deres chancer, siger Simeone om modstanderen.

- Vi havde bolden i anden halvleg, men skabte intet, og de udnyttede pladsen godt.

10. maj får Atlético Madrid chancen for at vende 0-3 til samlet sejr, når holdet tager imod Real Madrid til returkamp på Vicente Calderon.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.