Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Slagen Federer skal finde skarpheden inden Wimbledon

Roger Federer røg ud af tennisturneringen i Stuttgart, men der var lyspunkter, mener schweizeren.

Federer havde en skadesplaget 2016-sæson, men gjorde et succesfuldt comeback i 2017 med sejre i både Australian Open, Indian Wells og Miami Open. Scanpix/Thomas Kienzle
Federer havde en skadesplaget 2016-sæson, men gjorde et succesfuldt comeback i 2017 med sejre i både Australian Open, Indian Wells og Miami Open. Scanpix/Thomas Kienzle

Det er ikke hver dag, at tennislegenden Roger Federer ryger ud i sin første kamp i en turnering.

Men onsdag måtte Australian Open-mesteren se sig besejret i sin første kamp i Stuttgart Open af tyske Tommy Haas.

Nu mener schweizeren, at formen skal pudses af inden Wimbledon, der starter i juli.

Også selv om præstationen ikke var helt elendigt, mener han.

- Det var ikke alt sammen dårligt. Der var bestemt nogle gode øjeblikke, men jeg var bestemt ikke så skarp i de afgørende øjeblikke, som jeg håber at være. Jeg lavede afgørende fejl og tog dårlige beslutninger, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Federer har holdt pause i løbet af grussæsonen, så han kan være i topform til græssæsonen.

Men et nederlag til den 39-årige tyske veteran, der ligger nummer 302 i verden, vidner ikke om storform hos Federer.

- Jeg må anerkende, at han var en smule bedre end mig. Det er frustrerende, men sådan er det til tider, siger Federer.

- Det var en typisk græskamp. Duellerne var ikke særligt lange, og det hele blev afgjort på en serv og en god returnering hist og her, fortsætter han.

Federer havde en skadesplaget 2016-sæson, men gjorde et succesfuldt comeback i begyndelsen af året med sejre i både Australian Open, Indian Wells og Miami Open.

Den syvdobbelte vinder af Wimbledon har vundet hele 18 grand slam-titler.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.