Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuffet Erik Rasmussen er stolt af sit Vendsyssel-hold

Pokalmiraklet udeblev i Hjørring, selv om Vendsyssel FF formåede at følge FCK's tempo i løbet af kampen.

Vendsyssel var på forhånd ikke spået mange chancer, og efter bare 20 minutter kom holdet bagud hjemme i Hjørring, da den danske mester fra FCK var på besøg i semifinalen i pokalturneringen.

Alligevel følte Vendsyssel FF-træner Erik Rasmussen god grund til at være tilfreds, da han havde set sit hold spille lige op med FC København i store dele af pokalsemifinalen torsdag aften. Kampen endte 2-0 til FCK.

»Jeg tror, at vi alle sammen er en smule skuffede, for vi ville virkelig gerne have været i den pokalfinale. Men jeg kan ikke andet end at være tilfreds med indsatsen,« siger Vendsyssel FF-træneren til Nordjyske efter kampen.

»Jeg synes, at der var flere spillere, der steppede op. Der er jo mange spillere i denne trup - primært dem mellem 19 og 25 år - der har en stor drøm om at komme til at spille i Superligaen,« siger han.

»Og skulle det ikke ske her i første omgang, så var der flere af dem, der viste, at de har niveauet til at tage skridtet videre,« siger Erik Rasmussen.

Han kunne også glæde sig over, at besøget af et storhold for alvor havde fået folk til at komme til fodbold med en klar sæsonrekord på 5281 tilskuere.

»Det var jo en herlig kulisse at spille i, og det kunne jo være fedt, hvis det kunne være sådan her til hver eneste kamp. Men det er selvfølgelig nok en drøm, indtil vi selv kommer til at være en mere permanent del af fodboldtoppen,« siger han.

FC København er for fjerde sæson i træk en af deltagerne i pokalfinalen til stor glæde for Ståle Solbakken.

»Vi leverede et professionelt stykke arbejde. Den bageste firekæde var meget stabil i dag, og Stephan Andersen reddede det ene skud, han skulle tage i starten ved 0-0.«

»Den centrale midtbane leverer også en stabil indsats. William (Kvist, red.) spiller en god kamp, og Gregus laver et flot mål, men så sled vi til gengæld mere på de fire offensive positioner, selv om Kusk (Kasper, red.) havde flere gode aktioner,« sagde Ståle Solbakken til FCK's hjemmeside efter kampen.

Ján Gregus og Kasper Kusk scorede målene for FCK, der på søndag kan sikre sig det danske mesterskab.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.