Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skuffet Buffon: Jeg kan ikke forklare anden halvleg

Den 39-årige Juventus-keeper måtte igen se sig slået i en Champions League-finale efter Real Madrids sejr.

Gianluigi Buffon har tabt tre Champions League-finaler i sin karriere i målet hos Juventus efter lørdagens finalenederlag på 1-4 til Real Madrid. Scanpix/Adrian Dennis
Gianluigi Buffon har tabt tre Champions League-finaler i sin karriere i målet hos Juventus efter lørdagens finalenederlag på 1-4 til Real Madrid. Scanpix/Adrian Dennis

Cardiff. Gianluigi Buffon har stadig aldrig løftet den mest prestigetunge, europæiske pokal, og som 39-årig er spørgsmålet, om det nogensinde sker.

Juventus måtte lørdag aften se sig besejret 1-4 af Real Madrid i finalen i Champions League i Cardiff, og dermed har Buffon tabt de tre CL-finaler, han har deltaget i med Juventus.

Første nederlag var i 2003, da AC Milan vandt over Juventus, som også i 2015 tabte til FC Barcelona med Buffon i italienernes mål.

Lørdag aften lignede Juventus ellers et mandskab på rette kurs efter de første 45 minutter, hvor Buffon havde set sine holdkammerater komme til mest og forsøge sig mest.

Det ændrede sig dog i anden halvleg, hvor effektive Real kørte Juventus over, og hvad der skete efter pausen står hen i det uvisse ifølge en nedslået Buffon.

- Vi er skuffede. Vi spillede virkelig godt i første halvleg, og vi troede, at det var nok til at vinde kampen.

- Jeg kan ikke forklare, hvorfor vi spillede, som vi gjorde i anden halvleg, og Real Madrid fortjente sejren efter pausen.

- De (Real Madrid, red.) viste deres klasse og den nødvendige attitude, der skal til for at spille denne slags kampe, siger Gianluigi Buffon ifølge uefa.com.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.