Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skudheld reddede regerende Afrika-mestre fra nederlag

Et skud langt udefra blev rettet af, og så reddede Elfenbenskysten 2-2 mod DRCongo.

Serey Die sikrede med lidt held Elfenbenskysten 2-2 i kampen mod DRCongo. Scanpix/Issouf Sanogo
Serey Die sikrede med lidt held Elfenbenskysten 2-2 i kampen mod DRCongo. Scanpix/Issouf Sanogo

Den regerende Africa Cup of Nations-vinder, Elfenbenskysten, måtte have stor hjælp af modstanderen for at undgå et dyrt nederlag i gruppe C fredag.

DRCongo førte således 2-1, da Elfenbenskystens anfører, Serey Die, fra Basel med godt 23 minutter tilbage tog sagen i egen hånd. Han førte bolden frem, før han tog chancen fra distancen og med hjælp fra en forsvarer snød Ley Matampi i DRCongos mål.

Bolden blev rettet af helt ude på kanten af feltet, men ændrede så meget retning, at målmanden følte sig prisgivet, og bolden strøg ind ved stolpen til 2-2.

Det blev slutresultatet.

En sejr ville have sendt DRCongo videre til kvartfinalen og efterladt Elfenbenskysten med blot ét point efter to kampe og dermed i overhængende fare for ikke at komme videre.

I stedet er gruppen nu stadig åben med DRCongo på fire point og Elfenbenskysten på to point efter to kampe.

Senere fredag mødes gruppens øvrige hold, pointløse Marokko og Togo, som har et point på kontoen.

Derefter resterer en spillerunde i gruppen.

I 2-2 kampen i Oyem bragte Neeskens Kebano fra Fulham DRCongo på 1-0 efter ti minutter, da han fandt det fjerneste hjørne med en flad, flot afslutning.

Stoke-lejesvenden Wilfred Bony headede Elfenbenskysten på 1-1 efter et hjørnespark i det 26. minut.

Men blot to minutter senere kom Den Demokratiske Republik Congo foran igen. Junior Kabananga, som lagde bolden af til Kebano ved 1-0-målet, var denne gang selv i målscorerens rolle.

FC Astana-angriberen pandede kraftfuldt bolden i mål ved fjerneste stolpe efter et indlæg fra baglinjen.

Ved den seneste Africa Cup of Nations blev DRCongo nummer tre.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.