Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skræmmende spaniere klar til VM-kvartfinale

De kunne have givet sig tid til tapas og en lille siesta. Så suveræne var de spanske favoritter i ottendedelsfinalen mod Tunesien, der fra start til slut halsede ikke bare et, men adskillige trin efter de regerende verdensmestre. Nu venter en mulig spansk VM-kvartfinale mod Danmark.

28-20 sejrede spanierne, der uden at folde sig helt ud, spillede overbevisende håndbold mod de undertippede nordafrikanere.

18-9 stod der i spansk favør ved pausen, og så var det opgør afgjort. Anden halvleg var en formsag for storfavoritterne, der kunne tillade sig at spare kræfter til VM-kvartfinalen, der venter forude.

Her venter forhåbentlig Danmark, der med en sejr i mandagens ottendedelsfinale mod Island kan jagte en revanche for det forsmædelige 19-35-nederlag til spanierne i VM-finalen for to år siden.

Baseret på den spanske præstation hidtil under VM-slutrunden kan der meget vel vente endnu et ubehageligt møde for danskerne. Spanierne vandt gruppe A suverænt med fem sejre ud af lige så mange mulige og fortsatte den opadgående kurve mod tuneserne.

Her imponerede Gonzalo Vargas atter i målet, mens defensiven havde godt fat på kroaterne. Offensivt var stjernerne Christian Ugalde, Joan Cañellas og Julen Aguinagalde koldblodige.

Spanierne holdt kampen igennem solid afstand til de overmatchede tunesere, der dog skal have ros for god fight kampen igennem. Desværre for dem var overmagten bare klasser bedre. Spørgsmålet er så, om det samme bliver tilfældet for danskerne. HVIS vi altså formår at slå Island mandag.

I aftenens anden ottendedelsfinale fandt Kroatien vej til kvartfinalen med en dramatisk 26-25-sejr over Brasilien.

Tidligere på dagen kvalificerede Qatar og Slovenien sig til kvartfinalerne med sejre over henholdsvis Østrig og Makedonien.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.