Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skrækrunde sender Kjeldsen i frit fald i PGA-turnering

Fem bogeys og en dobbeltbogey sved for Søren Kjeldsen, som nu ligger i den tunge ende ved Valero Texas Open.

Søren Kjeldsen måtte kigge langt efter succes i tredje runde i PGA-turneringen Valero Texas Open. Scanpix/Steve Dykes
Søren Kjeldsen måtte kigge langt efter succes i tredje runde i PGA-turneringen Valero Texas Open. Scanpix/Steve Dykes

San Antonio. Den danske golfspiller Søren Kjeldsen lagde fint ud i første runde.

Anden runde bød dog på et fald, og i tredje runde gik det hele i fisk for danskeren på banen i San Antonio.

Sådan så golflandet ud for Kjeldsen, efter at han havde afsluttet tredje runde i PGA-turneringen Valero Texas Open.

Her gik danskeren banen i 78 slag, hvilket er seks slag over banens par.

Det rækker til en delt 69.-plads i feltet på 76 spillere.

Søren Kjeldsen måtte indkassere fem bogeys undervejs på dagens runde, og da han sluttede af med en dobbeltbogey, så fyldte den ene birdie næppe meget i tankestrømmen hos Kjeldsen bagefter.

Efter første runde lå danskeren på en delt 19.-plads, men den blev vekslet til en delt 47.-plads fredag, hvor danskeren altså klarede cuttet og spillede sig videre til finalerunderne lørdag og søndag.

I toppen skete der også store forskydninger. Efter anden runde delte amerikanerne Bud Cauley og Tony Finau førstepladsen, men de er nu blandt syv spillere på fjerdepladsen i seks slag under par.

Kevin Chappell fra USA fører med otte slag under par foran Branden Grace fra Sydafrika og John Huh fra USA, der begge har brugt et slag mere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.