Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skotsk golflegende kvalificerer sig til British Open

Colin Montgomerie kommer til at tage kampen op med Søren Kjeldsen og flere andre danskere ved British Open.

Her ses Thomas Bjørn med armen rundt om Colin Montgomerie under en turnering i 2004. Scanpix/Pornchai Kittiwongsakul
Her ses Thomas Bjørn med armen rundt om Colin Montgomerie under en turnering i 2004. Scanpix/Pornchai Kittiwongsakul

Irvine. Det er ni år siden, at den skotske golfspiller Colin Montgomerie senest har vundet en turnering på European Tour. Men i karrierens efterår skal den 53-årige spiller atter udfordre verdenseliten.

Tirsdag kvalificerede han sig til majorturneringen British Open, der også er kendt som "The Open". Det bliver første gang i seks år, at han deltager i den største turnering på europæisk grund.

I den afsluttende kvalifikationsturnering blev "Monty" nummer tre ud af de 72 spillere, der stillede til start. Den placering rakte akkurat til en billet til turneringen.

Dermed klarede den rutinerede skotte sig noget bedre end danske Daniel Løkke, der blev delt nummer 21 i kvalifikationsturneringen.

Colin Montgomerie har 31 gange vundet en turnering på European Tour, hvilket kun overgås af tre spillere. 603 gang er han stillet til start i en European Tour-turnering siden debuten i 1986.

Skottens bedste placering i British Open er andenpladsen i 2005.

Årets udgave af turneringen spilles fra 14.-17. juli på Royal Troon Golf Club i Skotland.

Turneringen vil blandt andet have deltagelse af Thorbjørn Olesen, Lasse Jensen og Søren Kjeldsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.