Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skjern-træner om CL-modstander: Må forvente det ypperste

Ole Nørgaard forventer en meget svær opgave, når Skjern møder Nantes i Champions League-kvartfinale.

Skjern-træner Ole Nørgaard har stor respekt for Nantes inden kvartfinalen i Champions League. Scanpix/John Randeris
Skjern-træner Ole Nørgaard har stor respekt for Nantes inden kvartfinalen i Champions League. Scanpix/John Randeris

Det bliver franske Nantes, som Skjern skal forbi, hvis det vestjyske hold vil indløse en sensationel billet til Final 4 i Champions League.

Det blev en endelig kendsgerning søndag, da Nantes på hjemmebane sikrede det samlede avancement mod hviderussiske Meshkov Brest i ottendedelsfinalen.

Selv avancerede Skjern lørdag ude mod ungarske Veszprem, og Skjern-træner Ole Nørgaard ser frem til krydse klinger mod endnu et europæisk topmandskab.

»Der er tre franske hold blandt de sidste otte, og det siger noget om, hvor stærk den franske liga og særligt toppen er,« siger Ole Nørgaard med hentydning til, at Paris Saint-Germain og Montpellier også er med.

»Nantes er et klassehold med masser af klassespillere. Men man må forvente at møde det ypperste, når man kommer så langt i turneringen.«

»Det er et komplet hold med masser af fysik og også individualister og landsholdsspillere på flere pladser. Så det bliver en meget, meget vanskelig opgave. Men vi glæder os til at spille mod et stort hold« siger træneren.

Men når man har slået Veszprem (Final 4-deltager de seneste fire sæsoner, red.), har man vel også en chance mod Nantes?

»Jeg vil sige det på den måde, at på papiret er Veszprem et stærkere hold end Nantes. Men som Veszprem præsenterede sig mod os, er Nantes bedre end Veszprem.«

»Vi skal hive en præstation fra øverste hylde for at være i nærheden af Nantes. Den vil vi glæde os til at jagte, vel vidende at vi er fuldstændig underdogs og intet har at tabe overhovedet. Vi kommer til at gå all-in.«

Der er endnu ikke sat præcise datoer på de to kvartfinaler, men det ligger fast, at de spilles i de to sidste weekender i april.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.