Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skjern-træner før nøglekamp: Alle fejltrin bliver straffet

Skjern Håndbold indtager førstepladsen i sin Champions League-gruppe, men deler pointtal med tre andre hold.

København. Efter en periode med svingende resultater har Skjern Håndbold søndag muligheden for i Champions League at vise, at de for alvor er tilbage på sejrskurs.

Her tager de vestjyske vicemestre med blandt andre Anders Eggert og Kasper Søndergaard på holdet imod de schweiziske mestre, Kadetten Schaffhausen.

- Det er uden tvivl et nøgleopgør, siger Skjern-træner Ole Nørgaard.

- Alle fejltrin vil blive straffet skånselsløst i tabellen, understreger han.

Halvvejs igennem Champions League-gruppespillet ligger Skjern Håndbold nummer et i sin gruppe. Men at kalde førstepladsen sikker ville være en overdrivelse.

Kun målscoren adskiller Skjern Håndbold fra Kadetten Schaffhausen på andenpladsen samt nummer tre og fire i gruppen.

Schweizerne slog vestjyderne med ét mål i Schaffhausen, hvor Skjern Håndbold smed en føring på seks mål over styr.

- Vi møder et hold, der spiller meget anderledes håndbold end i den hjemlige liga, siger Ole Nørgaard.

- De har knap så meget struktur. Til gengæld er der nogle enkelte spillere med store individuelle kompetencer, siger han.

Cheftræneren har stor respekt for den schweiziske modstander, der kommer med "masser af fysik, en god målmand, gode individualister og en kæmpe erfaring med at spille Champions League".

En andenplads i gruppen vil være nok til at sikre Skjern Håndbold videre deltagelse i Champions League.

Ole Nørgaard mener, at holdets muligheder for at gå videre er gode.

- Hvis vi kan vinde vores kampe på hjemmebane, tror jeg, at vi vil være smarte og dygtige nok til at få de point på udebane, som skal til, siger han.

- Nu har vi haft en uge, hvor vi har kunnet trække lidt luft og træne nogle af de ting, som man ikke kan træne, når man har to kampe hver eneste uge. Så vi er fortrøstningsfulde, fortsætter cheftræneren.

Torsdag slog vestjyderne Nordsjælland Håndbold med 31-27 hjemme i 888 Ligaen efter tre nederlag på stribe fordelt på liga-, pokal- og Champions League-kampe.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.