Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skjern slår Sønderjyske og stryger til tops

Skjerns håndboldherrer vandt hjemme over Sønderjyske og lagde sig helt op i toppen af den bedste danske række.

Skjern. Skjern var i kontrol fra start til slut, da holdet vandt 27-22 på hjemmebane over Sønderjyske i den bedste danske håndboldrække.

Sejren blev grundlagt på en god første halvleg af Skjern, som bragte sig foran 15-9 inden pausen.

Sønderjyske forsøgte at komme tilbage i kampen, men var aldrig tæt på at få kontakt.

- Vi havde på fornemmelsen, at vi var i kontrol fra start af. Vi kom foran 5-1 og førte med fem mål i nærmest hele første halvleg.

- Vi gik til pause med plus seks og var ved at udbygge en lille smule, men smed nogle bolde væk, og det var den eneste grund til, at der kom en lille smule spænding i kampen.

- Men så lukkede vi det fint igen til slut, siger Skjerns fløjspiller Anders Eggert, der scorede tre gange i kampen.

Han er fortsat tilfreds med at være vendt tilbage til dansk håndbold.

- Jeg er vildt glad for at være hjemme. Tingene er langt hen ad vejen gået, som jeg havde håbet. Jeg har været fri for skader og har kunnet spille og have det sjovt.

- Jeg har nydt det rigtigt meget. Jeg har fået lidt mere tid og overskud. Og det er gået super langt hen ad vejen for holdet, siger Eggert.

Med sejren har Skjern 16 point efter ti kampe på en tredjeplads. Det er det samme antal point som de øvrige tophold, Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og GOG, der begge har en bedre målscore. BSV har dog spillet en kamp mere.

- Inden sæsonen var det de tre hold, som var udråbt til favoritter. Både GOG og BSV har spillet godt. Det lyder som en svipser, at BSV tabte til Skanderborg, siger Eggert.

Tidligere torsdag aften tabte Bjerringbro-Silkeborg overraskende med 20-24 på udebane til Skanderborg.

Det var blot Skanderborgs tredje sejr i 11 kampe i denne sæson. Skanderborg var ellers bagud 8-11 ved pausen, men vandt med syv mål i anden halvleg.

Skanderborg har nu seks point på næstsidstepladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.