Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skjern slår atter Aalborg og øger slutspilsspænding

Skjern smuttede forbi Aalborg i slutspilsgruppen, da det blev til en smal hjemmesejr over aalborgenserne.

Skjern Håndbold tog imod Aalborg Håndbold, og endnu en gang lykkedes det Skjern at slå nordjyderne. Scanpix/Jørgen Kirk
Skjern Håndbold tog imod Aalborg Håndbold, og endnu en gang lykkedes det Skjern at slå nordjyderne. Scanpix/Jørgen Kirk

Skjern Håndbold kunne torsdag lune sig over to point yderligere i slutspillet i 888 Ligaen, da det blev til en 30-29-sejr hjemme over Aalborg Håndbold.

Begge mandskaber havde brug for to point i slagsmålet om de to øverste pladser i slutspilsgruppen.

Inden opgøret lå Aalborg placeret foran Skjern med et enkelt point mere, men klubberne har nu byttet plads i gruppen, der toppes af GOG med seks point.

Skjern følger efter med fem point, mens Aalborg bliver på fire point. KIF Kolding København i bunden med nul point har udspillet sin rolle i jagten på en DM-semifinale.

Det var fjerde møde mellem de to klubber i denne sæson, og Aalborg havde ikke formået at vinde i de tre hidtidige kampe.

Gæsterne fik dog en god indledning på opgøret og efter ti minutter var Aalborg i front med 7-4 blandt andet efter tre scoringer af Buster Juul.

Det blev kort efter 9-5 til Aalborg ved Patrick Wiesmach, og så tog Skjern-træner Ole Nørgaard timeout.

Det hjalp tilsyneladende for hjemmeholdet, som efter 20 minutter var bagud 9-11, inden der både blev udlignet til 13-13 og 14-14, før de sidste fem minutter af første halvleg.

Martin Larsen bragte Aalborg foran 15-14, men Thomas Klitgaard udlignede atter for Skjern.

Hjemmeholdet fortsatte fremmarchen og gik til pause foran 18-16.

Spillet bølgede frem og tilbage i anden halvlegs indledning, men efter 40 minutter førte Skjern stadig med to mål.

22-20 blev til 22-21 på en straffescoring af Buster Juul, men med et kvarter igen var holdene lige vidt med en 25-23-føring til Skjern.

Med otte minutter igen var hjemmeholdet trukket yderligere fra med 28-24.

Føringen på 30-25 med lidt over tre minutter igen lignede en sikker afgørelse på kampen, men fire scoringer i træk af gæsterne gjorde pludselig Skjern-sejren smal.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.