Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skjern sikrer slutspilsplads med sejr over Århus

Århus Håndbold kunne ikke røre topholdet, der hjemme vandt opgøret i 888 Ligaen med 32-27.

Kasper Søndergaard og Skjern vandt sikkert hjemme over Århus Håndbold i 888 Ligaen fredag aften. Scanpix/Henning Bagger/arkiv.
Kasper Søndergaard og Skjern vandt sikkert hjemme over Århus Håndbold i 888 Ligaen fredag aften. Scanpix/Henning Bagger/arkiv.

Skjern. Århus Håndbold var på en svær opgave fredag aften, da turen gik til Skjern, hvor topholdet i 888 Ligaen ventede.

Det lykkedes ikke aarhusianerne at tage hjem igen med point, da Skjern Håndbold vandt opgøret 32-27.

Dermed øgede Skjern i toppen, hvor holdet fører ligaen med 33 point for 19 kampe.

Sejren og de to point betød, at Skjern nu er sikker på en plads i slutspillet. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

GOG Håndbold har for en kamp færre 30 point.

Århus Håndbold forblev på 19 point, som rækker til en placering i ligaen som nummer syv.

Hjemmeholdet kom foran 12-8 efter 20 minutter, da Christoffer Cichosz scorede for Skjern, men gæsterne lagde sig ikke ned i halvlegens slutfase, hvor Århus kom tilbage, da Nikolaj Læsø reducerede til 12-14.

Hjemmeholdet var dog for stor en mundfuld, og Skjern bragte sig foran 18-12 med fire scoringer i træk, inden Århus reducerede, og Skjern gik til pausen foran 18-13.

Skjern fortsatte fremmarchen og var foran 21-13 efter fem minutter af anden halvleg, og med et kvarter igen kunne Bjarke Christensen bringe Skjern foran 25-17.

Det var ikke muligt for aarhusianerne at komme tilbage nede med otte mål, men gæsterne fik hentet lidt ind og endte med at tabe opgøret med fem mål.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.