Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skjern bankede Bundesliga-hold i EHF Cuppen

Skjerns håndboldherrer kan stadig drømme om at lave en 'treble' i denne sæson.

Holdet kunne for et par uger siden lade sig hylde som pokalmestre, og Skjern har mere end et halvt ben i DM-semifinalen. Og i den europæiske EHF Cup-turnering tog vestjyderne lørdag et fornuftigt skridt mod videre avancement fra kvartfinalen med en flot hjemmesejr på 25-20 over det tyske Bundesliga-mandskab Melsungen.

11-11 var stillingen efter en første halvleg, hvor venstrefløjen Bjarke Christensen og den alsidige bagspiller Lasse Mikkelsen førte an i hjemmeholdets offensive aktioner. Skjern havde undervejs i de første 30 minutter opbygget en føring på fire mål, men koncentrationssvigt koster dyrt mod et så fysisk stærkt Bundesliga-hold som Melsungen, og derfor var det helt lige ved pausen.

I anden halvleg sendte Skjern målmand Kristoffer Laursen på banen, og det var afgørende for, at hjemmeholdet løb fra tyskerne. I kampens sidste 18 minutter scorede Melsungen blot tre gange. Og mens Kristoffer Laursen lukkede af i den ene ende, stemplede Skjerns tårnhøje langskytte Nikolaj Markussen i samme periode for alvor ind i den modsatte ende.

Og til stående klapsalver fra et tændt hjemmepublikum i Skjer Bank Arena kunne hjemmeholdets spillere fejre en flot femmålssejr.

Dermed har Skjern et realistisk håb om avancement til Final4-stævnet i Berlin med sig til Rothenbach-Halle på søndag.

Senere lørdag spiller Team Tvis Holstebro også kvartfinale i EHF Cuppen - ude mod slovenske Gorenje Velenje.

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.