Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skattelæk: Formel 1-mester sparede formue på momsfinte

Gennem et sindrigt system af skuffeselskaber undgik Lewis Hamilton at betale et millionbeløb i skat.

Lewis Hamilton vandt for nylig Formel 1-mesterskabet for fjerde gang i karrieren. Scanpix/Mark Thompson
Lewis Hamilton vandt for nylig Formel 1-mesterskabet for fjerde gang i karrieren. Scanpix/Mark Thompson

London. En speciel momsfinte sparede Formel 1-mesteren Lewis Hamilton for en millionafgift, da han i 2013 importerede sit nye privatfly til Europa.

Det viser lækkede skattedokumenter, de såkaldte Paradise Papers, ifølge flere internationale medier.

Racerkøreren købte i 2013 et fly på De Britiske Jomfruøer for 16,5 millioner pund, svarende til 139 millioner kroner i dagens kurs.

Når fly skal importeres til et EU-land, skal der lægges 20 procent moms oveni, men det omgik Hamilton gennem et virvar af skuffeselskaber.

Formel 1-stjernen lod sig rådgive af advokatfirmaet Appleby, der til lejligheden åbnede et selskab på øen Isle of Man mellem Irland og Storbritannien.

Øen har et afslappet forhold til skat, og Appleby lod det nyoprettede selskab lease Hamiltons nye fly.

Herfra blev det videreleaset et par gange, alt sammen for at racerkøreren kunne få sit fly til Europa og undgå momsbetalingen på 3,3 millioner pund.

Ifølge avisen The Guardian er der intet, der tyder på, at Hamilton selv var involveret i konstruktionen. Han bad om professionel rådgivning og fulgte den.

Det er tvivlsomt, om momsfinten er direkte ulovlig. Eksperter siger imidlertid til avisen, at ordningen kan være så kunstig, at den hjalp Hamilton til at undgå en skat, han ellers var forpligtet til at betale.

Lewis Hamilton, der for nylig vandt Formel 1-mesterskabet for fjerde gang, har adresse i Monaco.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.