Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skandaleramt britisk cykelchef trækker sig

Shane Sutton trækker sig som teknisk direktør for det britiske cykelforbund efter anklager om diskrimination.

London: Australieren Shane Sutton trækker sig som teknisk direktør for det britiske cykelforbund, British Cycling, i kølvandet på anklager om både sexistiske og diskriminerende kommentarer.

Det oplyser han i en pressemeddelelse ifølge flere britiske medier.

Sutton var kort forinden blevet suspenderet af forbundet, som ville igangsætte en undersøgelse af sagen.

Ifølge anklagerne skal australieren være kommet med nedsættende kommentarer om paracykelryttere og sexistiske kommentarer til den kvindelige cykelrytter Jessica Varnish.

Varnish missede OL-kvalifikation og blev smidt af banelandsholdet. I den forbindelse hævder hun, at Sutton skulle have sagt:

- Få dig en baby i stedet.

Den nu tidligere cykelchef nægter sig skyldig i anklagerne, men han har alligevel valgt at trække sig fra posten.

- Jeg mener, det er bedst for British Cycling, at jeg trækker mig fra posten som teknisk direktør, lyder det fra Shane Sutton i pressemeddelelsen.

Shane Sutton har gennem mange år været en nøgleperson i britisk banecykling, som har høstet store triumfer.

Hans opsigelse kommer på dagen, hvor der er 100 dage til, at OL i Rio indledes med store forventninger om medaljer til de britiske baneryttere.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.