Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skadet Neymar tynger PSG-drøm om Champions League-triumf

Paris Saint-Germain er uden klubbens største stjerne, Neymar, når holdet tirsdag skal forsøge at vende 1-3 til samlet sejr mod Real Madrid i Champions League.

Neymar misser returkampen mod Real Madrid i Champions League-ottendedelsfinalerne. PSG-stjernen er blevet opereret i fod og ankel. Scanpix/Geoffroy Van Der Hasselt
Neymar misser returkampen mod Real Madrid i Champions League-ottendedelsfinalerne. PSG-stjernen er blevet opereret i fod og ankel. Scanpix/Geoffroy Van Der Hasselt

Først skulle han opereres. Så skulle han ikke. Og nu er han blevet opereret.

Der var mange divergerende meldinger omkring Paris Saint-Germain-stjernen Neymar, efter brasilianeren 25. februar kom til skade i en kamp mod Marseille.

Efter en operation for en brækket mellemfodsknogle og ankelproblemer står det nu klart, at Neymar har seks ugers hvile foran sig, før han for alvor kan påbegynde genoptræningen.

I alt forventes han at være ude i cirka tre måneder.

Skadespausen betyder, at han ikke er i med den afgørende del af sæsonen, og at han selvsagt heller ikke er i med i tirsdagens Champions League-brag mod Real Madrid.

Her skal PSG på hjemmebane forsøge at vende 1-3 til en samlet sejr mod de seneste to års Champions League-vindere.

Men uden franskmændenes største stjerne ligner det en meget svær mission. Det siger tidligere landsholdsspiller Martin Jørgensen, der er fodboldekspert hos TV3 Sport.

»Alt andet lige er PSG's muligheder for en overraskelse blevet dårligere. Neymar er en spiller, som på et splitsekund kan lave en afgørende aktion og score eller lægge op til mål. Så det er klart et svækket PSG-hold, som møder op til returkampen,« siger han.

I sommer skiftede Neymar fra Barcelona til den franske storklub for cirka 1,65 milliarder kroner, hvilket gjorde ham til tidernes dyreste fodboldspiller.

Den store overgangssum har ikke tynget superstjernen. I 30 kampe for sin nye klub har han lavet vanvittige 29 mål og 19 assister på tværs af alle turneringer.

Ved købet lagde PSG vægt på, at en top-5-spiller i verden var en nødvendighed for at kunne vinde Champions League efter at have nået fire kvartfinaler og en ottendedelsfinale de seneste fem sæsoner.

Ifølge Martin Jørgensen har franskmændene flere andre stjerner, som er på næsten samme niveau som Neymar, og det kan afgøre kampen til PSG's fordel.

»De har meget farlige spillere som Edinson Cavani og Kylian Mbappé oppe foran, og lige bag dem kan Marco Verratti fodre dem.«

»Så jeg synes stadigvæk, at de spiller for spiller har et rigtig godt hold. De mangler bare at vise klassen og kynismen i de tætte kampe i Champions League,« siger Martin Jørgensen.

Han tror dog, at det bliver afgørende, at Real Madrid kan tage deres største superstjerne med til Paris i jagten på en billet til kvartfinalerne.

»Det er svært ikke at forestille sig, at Cristiano Ronaldo scorer på et eller andet tidspunkt. Nu er det jo blevet forår, turneringerne skal afgøres, og på det tidspunkt plejer Ronaldo jo at spille godt igen,« siger Martin Jørgensen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.