Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skade tvinger Wozniacki til afbud i Rom

Caroline Wozniacki har trukket sig fra den kommende WTA-turnering i Rom. En skade i skulderen driller.

Caroline Wozniacki trækker sig fra den kommende WTA-turnering i Rom.

Det skriver arrangørerne på deres hjemmeside.

Turneringen spilles som den næste efter turneringen i Madrid, hvor Wozniacki tirsdag måtte se sig slået i tre sæt.

Wozniacki har på det seneste døjet med en skadet skulder, som voldte hende store problemer under sin første kamp ved turneringen i Madrid.

Her mødte hun Monica Niculescu i en kamp, der varede mere end tre timer. Wozniacki modtog ved den kamp behandling på banen.

Afbuddet i Rom er ekstra ærgerligt for danskeren, der med et godt resultat kunne have skrabet en del point sammen ved den stærkt besatte turnering.

Turneringen i Rom rangerer lige under de prestigefyldte grand slam-turneringer, og der er dermed mange point at hente ved et godt resultat.

Wozniacki var også skadet ved turneringen sidste år og fik derfor ingen point. Et godt resultat i Rom ville dermed betyde, at hun formentlig kunne avancere på verdensranglisten.

På danskerens hjemmeside fremgår det, at hun efter planen skal deltage ved en turnering i Strasbourg forud for French Open i Paris.

French Open starter 28. maj.

Caroline Wozniacki har endnu ikke udtalt sig om skadens omfang.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.