Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Skade sender Løchte og makker videre i Wimbledon

Frederik Løchte Nielsen og hans britiske makker er videre efter deres første kamp i Wimbledon.

Frederik Løchte Nielsen og makkeren Joe Salisbury spillede sig videre efter deres første kamp i Wimbledon i herredouble. Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Frederik Løchte Nielsen og makkeren Joe Salisbury spillede sig videre efter deres første kamp i Wimbledon i herredouble. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter Caroline Wozniackis exit ved Wimbledon er Frederik Løchte Nielsen eneste tilbageværende dansker i grand slam-turneringen.

Torsdag blev det klart, at Løchte Nielsen sammen med sin britiske makker, Joe Salisbury, er videre i turneringen i herredouble efter den første kamp.

Frederik Løchte Nielsen og Joe Salisbury mødte franske Julien Benneteau og Adrian Mannarino.

Løchte Nielsen og Salisbury vandt første sæt 6-4, og parret var også foran 1-0 i andet sæt, da det franske par måtte trække sig fra opgøret på grund af en skade.

I næste runde skal Løchte Nielsen/Salisbury møde vinderne af opgøret mellem Rohan Bopanna/Edouard Roger-Vasselin og Alex de Minaur/John Millman.

34-årige Frederik Løchte Nielsen og hans makker stiller op i Wimbledon på et wildcard.

I 2012 vandt danskeren finalen i herredouble i Wimbledon, hvilket skete med makkeren Jonathan Marray.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.