Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sharapova uddeler æg og sikrer karrieresejr nummer 600

Et tøjskifte inden det afgørende sæt gav bonus for Maria Sharapova, der efterfølgende uddelte æg i Melbourne.

Russeren Maria Sharapova er klar til fjerde runde, hvilket svarer til ottendedelsfinalen, i grand slam-turneringen Australian Open.

Fredag morgen dansk tid banede hun vejen dertil, da hun slog amerikaneren Lauren Davis med 6-1, 6-7, 6-0. Det var 28-årige Sharapovas sejr nummer 600 på WTA-touren.

Efter en sikker sejr i første sæt førte Sharapova med 2-0 i andet sæt, og kampen syntes at blive hurtig overstået. Men så løftede amerikaneren, der er nummer 103 i verden, sit spil og fremtvang en tiebreak i sættet.

Tiebreaken vandt Lauren Davis med 7-5, og så skulle spillerne ud i et afgørende tredje sæt.

For at blive klar til sættet gik Sharapova i omklædningen og skiftede tøj.

Det hjalp tilsyneladende, for femteseedede Sharapova viste atter og klassen, og på ydmygende vis uddelte hun et æg med sætsejr 6-0.

- Jeg skiftede mit tøj til noget, der føltes lettere, og det fik mig til at bevæge mig bedre. Det er alt, jeg kan sige om den sag, siger Sharapova.

I fjerde runde møder hun det schweiziske teenagetalent Belinda Bencic, der i sin kamp i tredje runde slog Kateryna Bondarenko fra Ukraine 4-6, 6-2, 6-4.

Bencic er 12.-seedet i Australian Open.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.