Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Serena Williams taber søsterduel og er færdig i Indian Wells

Opgøret i tredje runde i Indian Wells mellem Venus og Serena Williams endte med sejr til storesøster Venus.

Venus Williams (til højre) trak sig sejrrigt ud af nattens opgør mod lillesøster Serena Williams (til venstre). Scanpix/Kevork Djansezian
Venus Williams (til højre) trak sig sejrrigt ud af nattens opgør mod lillesøster Serena Williams (til venstre). Scanpix/Kevork Djansezian

Indian Wells. Serena Williams er færdig i sin comebackturnering efter et nederlag i to sæt til storesøster Venus Williams.

De amerikanske tennissøstre stod natten til tirsdag over for hinanden i tredje runde ved WTA-turneringen i Indian Wells. Og her lykkedes det Venus at slå sin et år yngre lillesøster med cifrene 6-3, 6-4.

Dermed er ottendeseedede Venus klar til fjerde runde.

Og dermed blev tredje runde endestationen i Serena Williams' første WTA-turnering i mere end et år.

Den tidligere verdensetter forlod tennissporten i januar 2017, efter at hun vandt Australian Open og dermed tog sin 23. grand slam-titel.

Siden fødte hun en datter i september, og turneringen i Indian Wells var altså 36-årige Williams' første på topniveau i over et år.

På grund af sit lange fravær var hun useedet i turneringen, der populært betegnes som den uofficielle femte grand slam-turnering.

En større overraskelse indfandt sig også natten til tirsdag i Indian Wells.

Her blev ukrainske Elina Svitolina, der er nummer fire på verdensranglisten, sendt ud af turneringen i tredje runde af spanske Carla Suarez-Navarro.

Danske Caroline Wozniacki spillede sig mandag aften videre til ottendedelsfinalen i Indian Wells efter en uskøn og hårdt tilkæmpet sejr over verdens nummer 49, Aliaksandra Sasnovich.

I ottendedelsfinalen venter 20.-seedede russer Daria Kasatkina.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.