Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Serena Williams har tilmeldt sig Australian Open

Serena Williams har genoptaget træningen efter barsel, og hun planlægger at stille op i Australian Open.

Serena Williams vandt Australian Open i 2017, og efter veloverstået fødsel og barsel kan hun være klar til titelforsvar i januar. Scanpix/Saeed Khan/arkiv
Serena Williams vandt Australian Open i 2017, og efter veloverstået fødsel og barsel kan hun være klar til titelforsvar i januar. Scanpix/Saeed Khan/arkiv

Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams er snart på vej til at fortsætte sin jagt på rekorder efter fødsel af sin datter i september og kortvarig barsel.

På de sociale medier har 36-årige Williams vist, at hun er tilbage på træningsbanen, og nu tyder det på, at hun kan være klar til titelforsvar ved grand slam-turneringen Australian Open i januar.

Craig Tiley, turneringsdirektør for Australian Open, siger til avisen Herald Sun, at den 23-foldige grand slam-vinder sandsynligvis stiller op.

»Hun har fået sit visum, hun har tilmeldt sig, hun træner. Der er ingen tvivl for os om, at hun vil være klar,« siger Tiley.

Serena Williams vandt sin syvende Australian Open-titel i januar 2017 med en finalesejr over storesøster Venus Williams.

På det tidspunkt var Serena Williams tidligt i sin graviditet, og i april offentliggjorde hun så nyheden og satte karrieren på standby.

Nu er hun atter på tærsklen til at genoptage jagten på at slå sit navn fast som historiens måske bedste kvindespiller.

Hun er én grand slam-titel fra at tangere legenden Margaret Courts 24 grand slam-sejre, som er rekord.

»Hun ønsker at slå Margaret Courts rekord. Det vil være en ret stor præstation, hvis hun er i stand til det,« siger Craig Tiley.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.